Kendte18. maj 2022

Justin Hartley efter skilsmisse med Chrishell Stause: Fuldstændig ligeglad

Det lader til, at skuespilleren for alvor er kommet videre, efter sit umiddelbart lykkelige ægteskab med Chrishell Stause, der dog endte ud i en ganske brutal skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_hartley_2.jpg
 Foto: MEGA

Efter to års ægteskab valgte Justin Hartley, 45, i november 2019 at søge om skilsmisse fra den Netflix-aktuelle skuespillerinde Chrishell Stause, 40.

https://imgix.seoghoer.dk/mega521167_014_1.jpg
 Foto: MEGA

Chrishell Stause og Justin Hartley nåede at danne par i knap seks år, hvoraf de var gift de to af dem, inden han i slutningen af 2019 søgte om skilsmisse. Foto: MEGA

Kort tid efter kunne Hartley da også fremvise en ny kvinde i sit liv, hans skuespillerkollega Sofia Pernas, som han siden blev gift med.

Alt sammen inden for måneder, efter at skilsmissen fra Stause gik igennem.

Men trods det er nu er ved at være et par år siden bruddet, og Hartley er lykkeligt gift på ny, så er det da nok de færreste, der ikke på den ene eller anden måde skænker sin eks en tanke, når det kommer til, om det mon går dem godt.

Det er dog bestemt ikke tilfældet for Hartley, der umiddelbart ikke kunne være mere ligeglad med, hvem Stause bruger sin tid på.

Det fortæller en kilde tæt på skuespilleren til US Weekly.

– Justin bruger ikke sin tid på at følge med i, hvad Chrishell laver. Overhovedet. Han følger ikke med i de celebre nyheder, medmindre andre bringer det op for ham, lyder det fra insideren.

Selv gør Hartley også en stor dyd af at holde sit eget privatliv hemmeligt.

– Han gør virkelig sit for at holde hans privatliv for sig selv, især når det kommer til hans forhold, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/justin_hartley_og_sofia_pernas.jpg
 Foto: MEGA

Justin Hartley og hustruen, Sofia Pernas fotograferet for nylig på den røde løber. Foto: MEGA

Det tyder altså på, at Hartley endnu ikke ønsker at komme med en officiel udmelding om, hvordan han har det med, at hans ekskone nu dater den nonbinære musiker, G Flip, efter hun og ejendomsmæglerbossen Jason Oppenheim gik fra hinanden i december.

I stedet bruger Hartley sin tid på at nyde tiden sammen med sin nyeste hustru, Sofia Pernas, som han blev gift med i starten af 2021.

Parret begyndte at date få måneder efter, skilsmissen med Stause blev offentliggjort.

Sponsoreret indhold