Kendte1. oktober 2021

Justin Biebers kamp: Popstjernens vej tilbage til scenen

I en ny dokumentarfilm lukker den canadiske popstjerne sin fans ind i den kamp, det har været at vende tilbage til livescenen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter en solid karrierepause på flere år vendte den canadiske Justin Bieber tilbage med massiv succes, da han i 2017 udgav albummet "Purpose".

En global pandemi satte dog en stopper for det, der skulle have været enorme koncertbegivenheder med den 27-årige megastjerne på scenen, men det er Bieber nu klar til at lave om på.

I den nye dokumentarfilm "Our World" får fans mulighed for at følge popstjernen på den rejse det er at gøre sig klar til et stort show - det første af slagsen for ham i næsten tre år.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega327010_003.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Det pågældende show er det, som Bieber leverede nytårsaften 2020. Her optrådte han på toppen af The Beverly Hilton-hotel i Beverly Hills, Californien, og det var en ganske særlig begivenhed.

Ikke kun for de 240 særligt inviterede koncertgæster eller for de millioner af fans, der streamede koncerten verden over, men også for den prisvindende musiker.

Justin Bieber blev nemlig nødt til at aflyse sin planlagte "Purpose"-turné i 2017, efter han blev ramt af det, han selv har beskrevet som angst og et skrantende helbred.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/justin-bieber-our-world.jpeg
 Foto: Amazon Prime

Det har været noget af en rejse for Justin Bieber, der nu har indtaget musikscenen endnu en gang. (Foto: Amazon Prime)

- At optræde live og få forbindelse til mine fans gennem musikken, er dybt meningsfuldt for mig. Især i løbet af det seneste år, siger Bieber og forklarer, at det har været en særlig gave for ham at dele sin musik og bringe glæde ind i folks liv i en "skræmmende tid".

- Denne film dokumenterer en intens og spændende periode, hvor jeg forberedte mig på at vende tilbage til scenen, siger han om den nye dokumentarfilm, som streamingtjenesten Amazon Prime står bag.

"Our World" har premiere på Amazon Prime Video den 8. oktober.

Du kan se traileren til den nye film i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold