Kendte25. marts 2021

Johnny Depp taber ankesag

Hollywoodstjernen får alligevel ikke mulighed for at omstøde den dom, der faldt sidste år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Johnny Depp, 57, har bestemt ikke held med sig i de efterhånden lange stridigheder og beskyldninger om hustruvold – beskyldninger, som kommer fra eks’en Amber Heard.

Hans ønske om at anke højesteretsafgørelsen i sagen om overgrebene og volden mod hende er torsdag blevet afvist.

Det skriver flere medier – herunder The Guardian.

Efter tre ugers intens retssag i juli i fjor blev det i retten i London slået fast, at Depp havde overfaldet 34-årige Heard ved flere lejligheder, hvor hun frygtede for sit liv.

Johnny Depp havde ellers bedt ankeretten om mulighed for anfægte kendelsen og få fornyet prøvelse for retten.

Den verdensberømte skuespiller beskyldte i sin tid desuden det britiske medie The Sun for regulær bagvaskelse, da de i forbindelse med striden med ekskonen havde kaldt ham for en ”wife beater” – og altså på den måde konkluderet, at han havde udøvet hustruvold mod den 34-årige skuespillerinde.

Det fik avisen siden dommerens ord for, at de altså var i deres gode ret til.

Læs om den langvarige strid mellem Johnny Depp og Amber Heard her:

Sponsoreret indhold