Kendte9. februar 2021

Jennifer Lawrence skadet under optagelser til ny film med Leonardo DiCaprio

Under en kontrolleret eksplosion på settet til den kommende film ”Don’t Look Up” gik det alligevel galt for skuespillerinden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennifer_lawrence_3.jpg
 Foto: MEGA

Den 30-årige ”Hunger Games”-skuespillerinde Jennifer Lawrence er i øjeblikket i gang med optagelserne til den nye film ”Don’t Look Up”.

I filmen spiller hun og den 46-årige Leonardo DiCaprio et par astronomer, der ihærdigt forsøger at advare menneskeheden mod en komet, der ifølge dem vil ødelægge verden.

Men i sidste uge gik det helt galt under optagelserne, da en kontrolleret glas-eksplosion endte med at skade Lawrence.

Ifølge flere medier, herunder både PageSix og The Sun, blev hun nemlig ramt af glasset meget tæt på øjet, og produktionen valgte at lukke ned for optagelserne resten af dagen.

Billeder fra settet viser også, hvordan skuespillerinden falder sammen på jorden med hænder foran øjnene, mens flere fra produktionen stimler sammen omkring hende.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210208-195501-7-1920x1880we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Her ses hun ligge på jorden kort efter eksplosionen. Foto: Ritzau Scanpix

- Der var gjort klar til en eksplosion, hvor glas skulle smadre. Det var et sikkert stunt – men det endte med at ramme hende, lyder det fra en kilde tæt på produktionen.

Insideren fortæller dog også, at skuespillerinden er ”okay” trods forskrækkelsen.

Ikke til at kende

Optagelserne til den kommende film har indtil videre foregået i Boston, og den 30-årige skuespillerinden har været nærved uigenkendelig.

Hendes ellers velkendte blonde hår er nemlig blevet farvet helt rødt, mens hun desuden har fået lavet et kort pandehår og ses med både næsering og piercing.

Udover Lawrence og DiCaprio er filmen desuden spækket med flere andre store navne, som blandt andre Cate Blanchett, Jonah Hill, Ariana Grande, Timothée Chalamet og Matthew Perry.

Der er endnu ikke sat nogen premieredato for filmen.

Sponsoreret indhold