Kendte 20. oktober 2021

Jeanette Ottesen lægger sig fladt ned: - Det er en stor fejl

Efter en shitstorm forud for udgivelsen af sin bog undskylder den tidligere elitesvømmer for, at hun har gengivet og genoptaget mobningen af svømmekollegaen Lotte Friis
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen undskylder i et opslag på Instagram den passage i hendes selvbiografi "Fri" omhandlende mobning af svømmekollegaen Lotte Friis.

Det sker, efter Ottesen de seneste dage er endt et sted, hun ikke kan bunde, efter en passage fra bogen i detaljer beskriver, hvordan hun og andre fra svømmemiljøet mobbede Lotte Friis. 

Artiklen fortsætter under billedet

I et opslag på ni dele undskylder hun nu for hele miseren: 

- Min intention var blandt andet at stille skarpt på mobning ved at fortælle om mine personlige oplevelser og ved at sige undskyld. Jeg ønskede at gøre op med fortiden og den kultur, jeg var en del af, og ønskede at stå til ansvar for mine handlinger, skriver hun blandet andet. 

- Jeg tager ansvar for, at min undskyldning i bogen ramte helt ved siden af, og at jeg igen har forurettet Lotte. Jeg forstår til fulde Lottes reaktion, skriver hun yderligere. 

Ydermere reflekterer Ottesen over, hvad hun har lært af de sidste par dage, hvor hun nærmest er druknet i drama: 

- Jeg ved nu, at mobning trives godt, når fællesskabet bakker op om det. Jeg ved også, at det er en udbredt misforståelse, at den, der bliver udsat for mobning, selv "kan gøre for det" og "skal lære at sige fra". Den misforståelse er jeg også selv kommet til at give næring i min bog. Det er en stor fejl, erkender hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Gregers Overvad

Foto: Gregers Overvad

- Efter denne storm kan det måske lyde hult at sige undskyld, men det er mit oprigtige ønske, afslutter hun i sit opslag, hvor muligheden for at kommentere er blevet begrænset. 

Den 33-årige svømmer har fået massiv kritik for at gentoptage et traume, og at hendes gengivelse af mobberiet ikke virker efter hendes hensigt. 

Ifølge Ottesen selv har hun ønsket at undskylde for, at hun deltog i mobberiet, men det har ikke haft den ønskede effekt. 

Lotte Friis har også selv været ude at lufte sin utilfredshed over, at mobningen af hende nu for evigt skal ligge til frit skue på internettet. 

Debatten i kølvandet på passagerne om Lotte Friis betyder, at Jeanette Ottesen ikke kommer til at turnere i medierne med bogen. Det oplyser forlagschef hos Gyldendal Michael Jannerup i en mail til B.T.

Sponsoreret indhold