Kendte11. september 2019

Jeanette Ottesen: Drev mig til vanvid

Den tidligere dansemus Jeanette Ottesen har kæmpet en hård kamp for at komme tilbage til elitesvømning
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/3.02367781.jpg
 (Foto: All Over Press)

Jeanette Ottesen blev for et halvandet år siden mor til datteren, Billie-Mai, som hun fik sammen med manden, Marco.

Graviditeten satte naturligvis svømmekarrieren på pause, men den 31-årige svømmer har ikke opgivet sine drømme.

Jeanette Ottesen vil nemlig kvalificere sig til OL i 2020, og det kræver hård trænning.

Men at træne sig tilbage på topniveau har været svært, når Jeanette har skulle tage sig af et lille barn.

Det fortæller den tidligere "Vild med dans"-stjerne til Jyllands-Posten.

- Hele det første år tog jeg Billie med til træning, fordi vi ikke havde fået en vuggestueplads. Det var ved at drive mig til vanvid. Lige så snart hun var sulten eller ked af det, skulle hun have sin mor, fordi jeg stadig ammede. Jeg kunne heller ikke koncentrere mig i vandet, hvis jeg kunne høre, at hun græd oppe på kanten, siger Jeanette Ottesen.

Den nybagte mor følte et stort pres på sine skuldre.

- Jeg følte, at hele Danmark forventede, at jeg leverede hver eneste gang. Og hvis jeg ikke gjorde det, så følte jeg, at … ja, hvad ville der så ske? Ville jeg så ikke være interessant mere? Ville folk ikke støtte op om mig længere? Siger Jeanette Ottesen.

Jeanette Ottesen har tidligere vundet en OL-medalje i 4x100m medley tilbage i 2016.

Sponsoreret indhold