Janni Pedersen åbner op om mislykket graviditet: Jeg har ikke fortalt det før

(Foto: Kaspar Wenstrup)

- Faktisk blev jeg gravid første gang meget kort efter, at vi havde lært hinanden at kende, men den døde midtvejs.

Sådan siger Janni Pedersen i et ærligt interview med ALT for damerne.

Det er første gang, den folkekære tv-vært fortæller den personlige historie om barnet, hun mistede.

Hun havde lige mødt sin mand, Kim Faber, og egentlig kunne hun godt have brugt lidt mere parforholdstid, før parret blev forældre, forklarer hun. Men Janni Pedersen blev gravid.

- Jeg blev gravid med pessar, så det var slet ikke meningen.

Hunde og i særdeleshed hvalpe er hårdt arbejde. 
– Kim er god til at stå tidligt op, så jeg får stadig min kaffe på sengen og står først op, når jeg har læst avisen, siger Janni Pedersen, 53, som her er med Donna og Kim Faber, 65.

Janni Pedersen og Kim Faber har været sammen i 25 år. Foto: Hanne Juul

Halvvejs gennem graviditeten, gik det dog galt.

- Jeg kan huske, jeg var i Aarhus og skulle hjælpe en ven med at flytte, da jeg pludselig begyndte at bløde.

Janni Pedersen ringede til Kim og tog på sygehuset.

- Min veninde sad og holdt mig i hånden, da jeg blev scannet, og så var der ikke nogen hjertelyd, fortæller tv-værten.

Janni Pedersen var så langt henne i graviditeten, at hun skulle føde barnet. I dag bliver hun mere berørt af at fortælle historien end dengang. Hun forklarer, at der gik praktik i den, og at hun dagen efter fokuserede på at skrive ansøgninger.

Kort efter blev hun gravid igen - og fødte senere datteren Nanna.

- Vi er begge to lidt fighter-agitge, og jeg tror, vi ahvde det sådan: "Det skal fandme være løgn - vi skal have det barn", siger Kim Faber i interviewet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close