Kendte4. januar 2022

Janet Jackson om anklagerne mod Michael: - Det er guilt by association

I en kommende dokumentar beskriver superstjernen Janet Jackson omverdenens behandling af hende, efter voldsomme anklager om årelange misbrug af børn på Neverland Ranch hos hendes bror Michael Jackson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det oversættes bedste som ”skyldig som følge af tilknytning” – fænomenet på amerikansk kaldet ”guilt by association”, som den i dag 55-årige Janet Jackson følte sig kategoriseret som, da hendes bror – Kongen af Pop – Michael Jackson over flere årtier blev beskyldt for at være pædofil og begå seksuelle overgreb på små drenge.

- Det er vel det, man kalder det, siger den banebrydende ”Rhythm Nation”-sangerinde i den længeventede dokumentarfilm med den nærliggende titel ”Janet”.

Svaret kommer, efter Jackson bliver spurgt til, hvordan hendes egen karriere blev påvirket i årene efter det negative spotlys ramte hendes bror.

Filmen udgives af A&E, og kommer i to dele. Og så har den været hele fem år undervejs. Den nyeste trailer lover en del afslørende detaljer om Jackson familien og deres popdynasti – hvori Janet indgik som fast element siden hun var helt lille.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/janetmichael.png
 Foto: A&E, YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/janetjackson.png
 Foto: A&E, YouTube

Jackson fortæller blandt andet om opvæksten i den musikalske søskendeflok.
(Foto: A&E, YouTube)

Støttede "Mike"

Udover også at få kastet mere lys over Super Bowl-skandalen i 2004, glæder de fleste fans sig muligvis nok til den del af filmen, hvor familien forholder sig til de omfangsrige og voldsomme beskyldninger mod det i dag afdøde popikon Michael Jackson.

Anklager om grooming, pædofili, misbrug og overgreb på mindreårige stod på i 26 år.

Offentligheden kendte altid Janet Jackson som moralsk støtte for sin bror, og hun stod ved hans side gennem de mange pædofilianklager helt frem til hans død i 2009.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megar76135_10_1.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Ude efter penge

Da Michael Jackson helt tilbage i 1993 blev anklaget for seksuelle overgreb på den dengang 13-årige Jordan Chandler, kom sagen aldrig for en domstol. Det skyldtes, at den unge Chandlers far accepterede et forlig på 15 millioner dollars.

- Hvis det her virkelig skete, tror du så, at en far ville tage imod pengene?

Sådan spurgte Janet Jackson i forbindelse med anklagerne mod broren i 2016-dokumentaren ”Unmasked”.

- Hvis det var min søn, ville jeg være totalt ligeglad med pengene. Jeg ville have brug for at se dig enten bag tremmer eller død for det, du havde gjort ved min søn. Det er skørt. Den mans var kun ude efter penge, det var det eneste, han ville have.

Men selvom Janet har forsvaret sin skandaleramte og voldtægtsanklagede bror gennem alle disse år, så peger alt dog på, at den afdøde popstjerne er et særdeles ømt punkt for familien Jackson.

I ”Janet”-traileren ses også 91-årige Katherine Jackson – mor til blandt andre La Toya, Tito, Randy, Michael og Janet – der dybt berørt afviser at tale om sin verdensberømte søn.

- Jeg kan ikke, siger hun med rystende stemme.

Den fire timer lange dokumentarfilm om Janets liv i rampelyset - på godt og ondt - udkommer den 28 januar.

Se traileren til den her:

Sponsoreret indhold