Kendte 30. september 2021

Ikke set i et år: Jennifer Garner tilbage hos kæresten

Skuespillerinden og finansmanden John Miller er ikke blevet set sammen i offentligheden i mere end et år, men nu lader det til, at kærligheden fortsat blomstrer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I flere år efter bruddet med Ben Affleck i 2015, valgte den i dag 49-årige ”13 snart 30”-skuespillerinde Jennifer Garner at holde lav profil, når det kom til kærligheden.

I 2018 lød det dog, at hun igen havde fundet lykken. Denne gang hos finansmanden John Miller, 43, som hun angiveligt havde fælles venner med og mødte derigennem.

De to ville dog ikke dengang bekræfte et officielt forhold, mens det også fra kilder tæt på parret lød, at de to blot ”nyder at bruge tid sammen”.

Det er da heller ikke ofte, at de to har vist sig sammen i offentligheden – men for få dage siden blev de to spottet på en tur efter kaffe i New Yorks gader.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Ritzau Scanpix

Parret har aldrig officielt bekræftet deres forhold til hinanden. Foto: Ritzau Scanpix

Jennifer Garner dannede før par med skuespiller Ben Affleck, 49. Sammen fik de døtrene Violet, 15, og Seraphina, 12, og sønnen Samuel, 9, inden de i 2015 annoncerede, de skulle skilles.

Skilsmissen blev endeliggjort i 2018. Altså kort tid før, at Garner blev rygtet sammen med Caliburger-stifteren John Miller.

Også John Miller har tidligere været gift. Han blev skilt fra violinspilleren Caroline Campell i 2014, som han fik to børn sammen med.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Skuespillerinden har ikke stået frem på den røde løber med sin nye flamme endnu. Foto: MEGA

Miller og Garner blev set ude på deres første offentlige date i november 2018, da de nød musicalen "Dear Evan Hansen".

Sponsoreret indhold