Kendte 22. juni 2019

Honey Boo Boo nægter at flytte hjem til Mama June igen

13-årige Honey Boo Boo har ikke tænkt sig at flytte tilbage til sin mor Mama June. I hvert fald ikke så længe, at Mama June er sammen med kæresten Geno
Foto: MEGA

Den 13-årige realitystjerne Honey Boo Boo er alt andet end fan af Mama Junes kæreste Geno, og derfor nægter hun nu at flytte hjem til sin mor igen.

Det skriver TMZ.

Honey Boo Boo aka Alana Thompson, der blev verdenskendt i programmet "Here comes Honey Boo Boo", har de seneste mange måneder boet hos sin storesøster.

Mama Junes liv er nemlig gået gevaldigt ned af bakke, siden hun mødte kæresten Geno.

Tilbage i marts blev Mama June og Geno Doak anholdt på en tankstation i den amerikanske delstat Alabama.

Her blev der blandt andet fundet crack-kokain i bilen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mama June og Geno Doak har været sammen i halvandet år. Det var i januar sidste år, at realitystjernen afslørede, at hun havde fundet kærligheden igen.

- Det er næsten lidt mærkeligt. Vi behøver ikke at gøre en masse sammen for at have det godt med hinanden. Enten så slapper vi bare af os to derhjemme, eller også hygger vi os med børnene. Når det går højt, går vi ud og handler sammen. Jeg har ikke tidligere i mit liv haft det så godt sammen med et andet menneske, som jeg har det med ham, sagde Mama June dengang. 

Honey Boo Boo har dog fået nok at Geno, og har besluttet sig for at blive boende hos søsteren Pumpkin, indtil Mama June har smidt ham på porten. 

Familiens liv bliver stadig portrætteret i programmet "Mama June: From not to hot". 

Den seneste sæson har dog primært handlet om de problemer, som Mama June har haft med hårde stoffer. 

MAMA JUNE: SUGAR BEAR VAR VOLDELIG

Da Mama June blev verdenskendt i programmet "Here comes Honey Boo Boo", var hun sammen med kæresten Matt "Sugar Bear" Thompson, der er far til datteren Alana, der også går under navnet "Honey Boo Boo". 

I 2014 gik Mama June endegyldigt fra Sugar Bear, og samtidig kom hun med nogle vilde beskyldninger mod ham.

Sugar Bear havde været både psykisk og fysisk voldelig, lød det anklagende fra Mama June, der dog aldrig valgte at blande politiet ind i sagen. 

Mama June var indtil sidste år alene med børnene og brugte bruddet fra Sugar Bear til at ændre på sit liv med et dramatisk vægttab.

Hele 137 kilo tabte hun sig, men der var også noget at tage af, da hun begyndte på voldsomme 210 kilo.

Det er den forvandling TV-seerne har kunnet følge i programmet "Mama June: Fra not til hot".

Sponsoreret indhold