Kendte30. september 2021

Honey Boo Boo har fundet kærligheden: Her er min kæreste

Den unge realitystjerne går den kolde og mørke tid i møde med en kæreste i hånden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 16-årige Alana Thompson, der måske er allerbedst kendt som Honey Boo Boo, kan lige nu glæde sig over at have fundet lykken.

Hun har nemlig fået en kæreste.

Det kunne den tidligere realitystjerne, der blandt andet er kendt for programmet ”Here Comes Honey Boo Boo”, bekræfte på sin Instagram-profil med billede af de to, der holder i hånd.

Billedet, hvor hun sidder sammen med kæresten Dralin Carswell, har hun dog siden slettet, men flere nåede at fange det søde øjeblik mellem de to.

Artiklen fortsætter under billedet

Instagram-bekræftelsen kommer seks måneder efter, at den 16-årige tv-stjerne for første gang blev rygtet sammen med Carswell, og en kilde tæt på de to nyforelskede fortæller E!News, at de endnu ikke kan få fingrene væk fra hinanden.

- Dralin og Alana sidder sammen ved hoften, og de er sammen hele tiden. Han var lidt stille i starten, men nu er han bare en del af familien. Han er lige så sjov og skør som resten af dem, lyder det fra insideren.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega381363_032.jpg
 Foto: MEGA

Honey Boo Boo til premieren på "Bridezillas" i 2019. Foto: MEGA

Flere af Honey Boo Boos følgere lader da også til at være lige så glade, som hun selv er for den skønne nyhed. For inden Alana nåede at slette sit post på det sociale medie, kunne flere skrive søde lykønskninger parrets vej.

Sponsoreret indhold