Bange for at Mama June stjæler Honey Boo Boos penge

13-årige Honey Boo Boo nægter at flytte hjem til sin mor igen.

13-årige Honey Boo Boo nægter at flytte hjem til sin mor igen.

Foto: MEGA

Realitystjernen Mama June er nu så langt ude i sit gambling- og stofmisbrug, at hendes familie ikke længere stoler på hende. 

Derfor har en repræsentant for Mama Junes datter, Honey Boo Boo, sørget for, at den 13-årige piges penge er blevet flyttet i sikkerhed på en konto, som Mama June ikke har adgang til. Det skriver TMZ.

Frygten var nemlig, at Mama June ville begynde at bruge Honey Boo Boos penge til at betale for sin spillegæld eller til hårde stoffer. 

Kontoen, som pengene er blevet rykket over på, er det kun Honey Boo Boo, hendes advokat og storesøsteren Lauryn "Pumpkin", der har adgang til.

Storesøsteren har endda kun adgang til kontoen, når der skal bruges penge til udgifter, der er direkte forbundet med at have Honey Boo Boo boende i hendes hjem.

Honey Boo Boo bor hos sin storesøster, da hendes mor ikke kan tage vare på sig selv eller sin familie for tiden.

Honey Boo Boo aka Alana Thompson, der blev verdenskendt i programmet "Here comes Honey Boo Boo", har de seneste mange måneder boet hos sin storesøster.

Mama Junes liv er nemlig gået gevaldigt ned af bakke, siden hun mødte kæresten Geno.

Tilbage i marts blev Mama June og Geno Doak anholdt på en tankstation i den amerikanske delstat Alabama.

Her blev der blandt andet fundet crack-kokain i bilen.

Mama June og Geno Doak har været sammen i halvandet år. Det var i januar sidste år, at realitystjernen afslørede, at hun havde fundet kærligheden igen.

- Det er næsten lidt mærkeligt. Vi behøver ikke at gøre en masse sammen for at have det godt med hinanden. Enten så slapper vi bare af os to derhjemme, eller også hygger vi os med børnene. Når det går højt, går vi ud og handler sammen. Jeg har ikke tidligere i mit liv haft det så godt sammen med et andet menneske, som jeg har det med ham, sagde Mama June dengang. 

Honey Boo Boo har dog fået nok at Geno, og har besluttet sig for at blive boende hos søsteren Pumpkin, indtil Mama June har smidt ham på porten. 

Familiens liv bliver stadig portrætteret i programmet "Mama June: From not to hot". 

Den seneste sæson har dog primært handlet om de problemer, som Mama June har haft med hårde stoffer. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close