Kendte21. oktober 2020

Hjemme hos Sussi og Leo: Håndjern i sengen

Sussi og Leos røde velour er forsvundet fra væggene og erstattet med fugle – og lænker.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der skal helst være noget at rive i, ellers bliver Sussi rastløs.

Derfor gik den 64-årige musiker i sving i hjemmet i Saltum, da coronakrisen aflyste duoens mange jobs.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_3_2.jpg
 (Foto: Lars Horn)

Handywoman.
Sussi har fået fat i et stenbor, som hun bruger til at bore hul i store sten. (Foto: Lars Horn)

– De første 14 dage tænkte jeg: “Hvordan filan skal jeg få tiden til at gå?”

– Men så begyndte jeg at ordne vores soveværelse, fortæller Sussi.

Da parret flyttede ind i huset i Saltum, optrådte de på Skansen om natten og sov om dagen.

Derfor havde de malet gulvet og loftet mørkt og beklædt væggene med rød velour, så det blev så mørkt som muligt, når de skulle sove.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_6_1.jpg
 (Foto: Niels Hougaard)

Det gamle soveværelse var beklædt med rødt velour, så rummet blev så mørkt som muligt, når den nordjyske duo skulle sove om dagen efter at have optrådt til sent. (Foto: Niels Hougaard)

– Det var hårdt arbejde at få det ordnet. Velouren skulle fjernes, der skulle spartles og fyldes ud og tapetseres.

– Men nu trængte vi til at få det lavet lysere, siger rødtoppen, som er den, der svinger hammeren derhjemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_8.jpg
 (Foto: Lars Horn)

Soveværelset var det første, som Sussi og Leo, begge 64, renoverede.
Det lyse rum har fået et mere romantisk udtryk med fugle på tapetet – og håndjern på sengegavlen. (Foto: Lars Horn)

– Jeg kan godt have en dag, hvor jeg tænker: “I dag vil jeg have en fridag”, men så sidder jeg lige og kigger lidt, og så tænker jeg, at jeg også kan feje terrassen eller male lidt, siger krudtuglen, mens husbonden Leo indrømmer:

– Jeg kan ikke hjælpe så meget på grund af mit ben.

Går næppe fallit

Egentlig var det meningen, at energien skulle være brugt på scenen og landevejen, men den verdensomspændende virus ville det anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_7_0.jpg
 (Foto: Lars Horn)

Koncert i møddingen
Møddingen hos Sussi og Leo har i mange år fungeret som losseplads, så den var fyldt med murbrokker, sten, træer og andet ragelse.
Men den er nu ryddet og har fået en helt anden funktion.
– Det skal blive til kunstnerhave og er en nedsunken terrasse, forklarer Sussi.
Parret drømmer om, at de en dag kan invitere publikum hjem i “møddingen”.
– Så vil vi stå oppe på kanten og optræde, og så kan folk stå hernede og ude på marken. (Foto: Lars Horn)

– I år ville det på papiret nok have været det bedste år, som vi har haft i 10-15 år, men så kom corona, og så har vi ikke haft en skid at lave.

– Vi har sat penge til, men vi er ikke på fallittens rand, forsikrer Leo.

– Men det bliver ikke i år, vi skal have nyt tag. Det havde jeg ellers håbet, slår Sussi fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_4_2.jpg
 (Foto: Lars Horn)

I 56 år har Sussi passet og plejet den samme kaktus.
– Jeg fik den, da jeg var ni år, afslører hun om planten, som når helt op til loftet. (Foto: Lars Horn)

Selv om det gamle tag altså må holde et stykke tid endnu, er der sket meget andet på gården i Saltum.

– Vi har fået lavet virkelig meget, jubler Sussi.

– Jeg har fået lavet stenhøjen færdig, og så har vi ryddet op langs laden og malet den.

– Så har vi lavet en maskine til at tage regnvandet fra gårdspladsen, og så har vi fået ryddet vores mødding, som er blevet til en sænket terrasse, remser Sussi op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_2_2.jpg
 (Foto: Lars Horn)

– Jeg er ved at lave totempæle. Så maler vi på stenene og sætter dem på et jernrør, forklarer Sussi. (Foto: Lars Horn)

Hun håber dog, at det atter bliver på scenen, hun skal knokle næste år.

– Jeg har lavet rigeligt havearbejde nu. Men forhåbentlig er det noget, vi tænker på som en oplevelse om 10 år, smiler hun.

De få jobs, duoen har haft hen over sommeren, har været en fornøjelse, selv om de har været anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_5_2.jpg
 (Foto: Lars Horn)

Hunden Xena har lært at lægge bilnøglen op i kommodeskuffen.
Og den bliver selvfølgelig belønnet med en godbid hver gang. (Foto: Lars Horn)

– Det var skønt bare at komme ud at optræde, siger Leo.

– Men vi er vant til, at folk står som sild i en tønde – og nu er der langt mellem dem.

– De skal jo sidde ned og ikke må danse.

Sponsoreret indhold