Hjemme hos Jussi Adler-Olsen: Hanne er min heltinde

– Vi har været heldige, men også dygtige til at holde liv i det, som vi så i hinanden, dengang vi mødtes. 
Vi har været generøse med kærligheden, fortæller Jussi Adler-Olsen om sit og 68-årige Hanne Adler-Olsens lange forhold og ægteskab.

– Vi har været heldige, men også dygtige til at holde liv i det, som vi så i hinanden, dengang vi mødtes.
Vi har været generøse med kærligheden, fortæller Jussi Adler-Olsen om sit og 68-årige Hanne Adler-Olsens lange forhold og ægteskab.

(Foto: Birger Storm)

Jussi Adler-Olsen er ikke lige til at slå ud af kurs.

Når den danske thriller-krimikonge fylder 70 år den 2. august, kan han se tilbage på et liv, hvor han har overlevet både motorcykelulykke og bilulykke.

Som 3-årig var han tæt på at dø af en blødningssygdom, og som voksen har han vundet kampen mod kræft hele to gange.

I dag er han rask, stærk og skarp – og i fuld gang med at renovere sit nyindkøbte sommerhus og med at skrive på den niende bog i sin thrillerserie ”Afdeling Q”.

Men hvorfor har Jussi Adler-Olsen superkræfter?

Svaret ligger måske i hans helt egen superheltinde – hustruen, Hanne Adler-Olsen, som er kunstmaler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jussi og Hanne nyder sommeren i Rørvig, hvor de bor tæt på den charmerende havn. (Foto: Birger Storm)

Den 27. juli har parret holdt sammen i 50 år – og Jussi forguder hende stadig.

– Jeg har været heldig at finde en fantastisk og lækker kvinde. Og så er hun begavet. Hun har altid været en fantastisk partner, der har været med på alle mine kreative idéer.

Vi har f.eks. boet 15 forskellige steder, og vi har renoveret både lejligheder og huse.

Og Hanne har været med på at leve i byggestøv i lange perioder, fortæller Jussi Adler-Olsen, da SE og HØR er på besøg i hans og hustruens sommerhus i Rørvig.

Kritik fra fruen

Faktisk har Hanne, 68, også en væsentlig finger med i spillet, når det gælder Jussis succesbøger om Carl Mørck og ”Afdeling Q”.

– Hun er altid den første, der læser mine historier. Jeg skriver fem-seks kapitler, så læser hun, og bagefter giver hun mig ærlige kommentarer og kritik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I det lyse køkken i sommerhuset har parret haft mange gode stunder. (Foto: Birger Storm)

Hun hæfter sig især ved, om karakterene er troværdige. Jeg stoler på hendes dømmekraft og lytter altid til hendes kritik – for hun har som regel ret.

Hvis hun ikke havde interesseret sig for mit forfatterskab, så tror jeg ikke, det var gået særlig godt for mig.

Vi har oplevet så mange ting sammen, og det styrker vores forhold. Hun er min heltinde og min soulmate, siger Jussi.

Samler familien

De lune sommerdage tilbringer parret lige nu i Rørvig i deres sommerhus fra 1700-tallet.

Det røde hus emmer af historie med bjælkelofter, pejs og hyggelige hjørner og kroge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Vi er så glade for at være her i Rørvig. Der er en afslappet stemning, og folk er så rare, siger Hanne. (Foto: Birger Storm)

Fra den grønne have bag huset kan Jussi og Hanne nyde udsigten til havet, og i den gamle lade har de bygget et fælles atelier og arbejdsværelse, hvor hun maler, og han skriver.

Ikke langt fra huset har parret købt et andet sommerhus, som de er gået i gang med at renovere.

– Jeg tror, det er vigtigt, at man bliver ved med at holde sig nysgerrig og holde sig i gang, siger Jussi, som altid har flere projekter i gang.

Det er meningen, at det nye sommerhus skal være et samlingspunkt for deres familie – i særdeleshed sønnen Kes på 30 år, svigerdatteren Sandra og barnebarnet på et år.

Det er også familien, som Jussi skal fejre sin runde fødselsdag sammen med.

– Jeg er meget glad for, at jeg fylder 70 år, for når man har været igennem alt, det jeg har, så ved man, at man ikke er udødelig.

Selv om jeg bliver ældre, så er jeg heldigvis rask, og jeg føler mig meget vital, fortæller den succesfulde forfatter.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close