Kendte12. februar 2021

Hjemme hos Gal Gadot

Den israelske Hollywood-stjerne, der spiller amazonekrigeren i de populære "Wonder Woman" film, har købt en lejlighed på stranden i kendisbyen Malibu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gal.jpg
 (Foto: MEGA)

Gal Gadot, 35, som trækker i heltindekostumet, når hun går på arbejde, har købt en drøm af en lejlighed direkte på stranden i solbeskinnede Malibu i Californien til 30 mio. kr.

Mange i filmbranchen bider i denne coronatid negle, fordi filmsets står tomme, kameraer er slukket, og allerede producerede film ingen penge tjener.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gal_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er som Wonder Woman, vi bedst kender Gal Gadot.
I 2017 udkom den første film med hende i rollen som amazonekrigeren, og sidste år fulgte filmen ”Wonder Woman 1984”. (Foto: MEGA)

Men den israelske model og skuespiller kan sagtens sove roligt om natten.

Filmen ”Wonder Woman 1984”, som er nummer to i rækken af film om krigerkvinden, har på trods af pandemien indtil nu indbragt over 900 mio. kr.

Succesen fejrer Gal Gadot med sit nye boligkøb.

For de 30 mio. kr. får Wonder Woman 185 kvadratmeter i første række til det blå stillehav, så hun kan vågne op til bølgeskvulp og tage en frisk morgendukkert i havet.

Stjernernes favorit

Lejligheden på 185 kvadratmeter er en af fire boliger i bygningen, som er lukket af for offentligheden, så stjernen kan være sikker på at være i fred for nysgerrige blikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gal_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Gal Gadot, 35, har godt gang i sin skuespillerkarriere.
Snart går hun fra at spille fiktive Wonder Woman til historiske Kleopatra.
Gadot har netop gaflet rollen som den egyptiske kejserinde i en kommende film. (Foto: MEGA)

Og Gal Gadot er langtfra den eneste verdensstjerne, som har forelsket sig i den idylliske strandby Malibu, som ligger nær filmbyen Los Angeles.

Også stjerner som Jennifer Aniston, Leonardo DiCaprio, Emma Stone, Robert Downey Jr. og Mel Gibson ejer oaser i Malibu.

Se Gal Gadots vidunderlige hjem i galleriet herunder:

Hjemme hos Gal Gadot

Sponsoreret indhold