Kendte30. maj 2021

Hjemme hos Billy Bob Thornton

Skuespilleren har rig mulighed for motion i sit nye Los Angeles-hjem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/billy_bob.jpg
 (Foto: MEGA)

Mange husker måske mest Billy Bob Thornton, 65, for sit bizarre ægteskab med filmskønheden Angelina Jolie, 45, men den aldrende bad boy har i mange år også selv været en stjerne i Hollywood med en Oscar-sejr for bedste manuskript for “Sling Blade” i 1997 – en film, hvor han også var nomineret til bedste skuespiller for sin rolle. Og desuden var han også nomineret for bedste birolle for “Simple Plan” i 1998.

Succesen kan aflæses direkte på amerikanerens bankbog, hvor der ifølge amerikanske kilder står hele 280 millioner kroner og hygger sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/billy_bob_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Det store smil er forståeligt nok fremme hos Billy Bob Thornton, 65, som lige har købt denne perle for små 20 millioner. (Foto: MEGA)

19 millioner af dem brugte Billy forleden på dette 288 kvadratmeter store hus fra 1981, som udmærker sig ved både at have stor pool og en basketbane i fuld størrelse.

Cool kælder

Huset oser selvfølgelig af luksus og lækker stil, men det er formentlig i kælderen, at skuespilleren, musikeren og sangeren kommer til at bruge det meste af sin tid.

Her har husets tidligere ejer, Jason Wade fra rockbandet Lifehouse, nemlig installeret et professionelt studie med alt, hvad hjertet kan begære af guitarer, trommer, klaverer og selvfølgelig elektronisk udstyr til at optage alle de gode idéer.

Stjernens nye hus ligger i Agoura Hills nord for Los Angeles med kun en kort køretur til den berømte strand i Malibu.

Se det imponerende hjem i galleriet herunder:

Hjemme hos Billy Bob Thornton

Sponsoreret indhold