Kendte2. januar 2020

Her er 10 facts om ”Olsen-Banden i Jylland” du (måske) ikke vidste

TV 2 blænder i aften op for alletiders forbryderfilm, når ”Olsen-Banden i Jylland” vises klokken 20. Vi har her samles 10 facts om filmen, som du (måske) ikke vidste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/olsen-banden_0.jpg
 (Foto: Nordisk Film)

TV 2 blænder i aften op for et glædeligt gensyn med Egon, Benny og Kjeld, når ”Olsen-Banden i Jylland” vises løber over skærmen klokken 20.

I den forbindelse har vi her samles 10 facts om filmen, som du (måske) ikke vidste:

1) ”Olsen-Banden i Jylland” havde premiere 8. oktober 1971. Alle 14 ”Olsen-Banden”-film udkom i enten september, oktober, december eller februar måned.

2) ”Olsen-Banden i Jylland” er tredje film i rækken og en af de få film, som ikke foregår i København.

3) ”Olsen-Banden i Jylland” begynder med en scene, hvor Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille – og der er altså ingen forhistorie, der giver seeren et praj om, hvorfor han er havnet bag tremmer igen. Kun fire af de i alt 14 film begynder direkte med, at Egon Olsen bliver løsladt fra fængslet.

4) Den ualmindelige jyske tankpasser, som ikke er sådan at snyde, blev spillet af en ægte tankpasser ved navn Tage Rasmussen. Instruktør Erik Balling havde svært ved at finde en skuespiller, der kunne mestre den ægte jyske dialekt – og derfor faldt valget på en amatør.

5) Under optagelserne havde Poul Bundgaard (der spillede Kjeld i filmen) også et scenejob i København, hvilket betød, at han hver dag blev fløjet frem og tilbage med et privatfly.

6) Granaten, der bruges i slutningen af filmen, var fremstillet af træ.

7) I filmen drager banden som bekendt til Jylland, nærmere bestemt en fiktiv by ved navn ”Hauerslev” – dette var en reference til Erik Hauerslev, der var den daværende direktør i Det Danske Filminstitut.

8) Før banden når målet i Jylland, kører de også forbi byer med navne som Sevel og Balling, og selv om byerne skam findes, var de også ment som en reference. Balling var naturligvis en reference til instruktør Erik Balling, mens Sevel var en reference til Ove Sevel, der på det tidspunkt var chef i Nordisk Film.

9) ”Olsen-Banden i Jylland” er filmet i området omkring Hanstholm og Vigsø i Nordjylland.

10) På et tidspunkt finder Egon Olsen et portræt af Adolf Hitler i en af bunkerne. I den tyske version af filmen er dette blevet klippet ud.

Sponsoreret indhold