Kendte 1. november 2016

Gisp! Her bliver pool-gæster ANGREBET af krokodille

Et par fik en slem overraskelse, da de hyggede sig i en pool på et hotel i Zimbabwe. Pludselig blev parret nemlig angrebet af en bidsk krokodille – se videoen lige her
(Foto: YouTube)

Hvad der skulle have været en hyggelig aftendukkert, var tæt på at ende i et sandt blodbad for et turistpar i det sydlige Afrika.

Parret kunne nemlig meget vel være endt som krokodilleføde, efter at en næsten to meter lang krokodille pludselig angreb parret, mens de hyggede sig i poolen.

Det chokerende angreb blev fanget af hotellets overvågningskamera, og her ser man tydeligt, hvordan det bidske dyr ud af det blå gik til angreb.

På det 40 sekunder lange video – som du kan se nederst i denne artikel – kan man se, hvordan manden resolut flygter ud af vandet og efterlader kvinden alene sammen med det frygtede rovdyr. Efter en del tumult i vandet lykkedes det dog heldigvis også kvinden at slippe helskinet op af poolen.

Og netop mandens reaktion er blevet kommenteret flittigt, siden videoen med angrebet blev lagt på YouTube. De fleste er ikke imponerede over, at manden ikke forsøgte at beskytte kvinde.

- En sand gentleman: Løber væk så snart der er tegn på problemer, lyder en af kommentarerne på YouTube.

Angrebet menes ifølge Daily Mail at være fundet sted på et hotel i Kariba, Zimbabwe fredag. Det er ikke kommet frem, om det uheldige par slap uskadt fra angrebet.

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold