Kendte4. november 2021

Han er så glad for sin cykel: Tour de France-ministeren

Erhvervsministeren Simon Kollerup glæder sig til at skyde verdens hårdeste cykelløb i gang fra dansk jord til sommer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På Christiansborgs gange går han under kælenavnet Tour de France-ministeren.

Dels fordi hans ministerium har arbejdet på at få verdens største cykelløb til Danmark, dels fordi han selv hopper i sadlen, når møderne er overstået.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_2_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Verdens største cykelløb betyder mange turister og dermed gang i erhvervslivet, så der er grund til at tage det store smil på, når snakken falder på Tour de France 2022. (Foto: Mikael Rieck)

For når ministerhabitten er smidt efter en lang arbejdsdag, trækker erhvervsminister Simon Kollerup, 35, gerne i lycra for at veksle stresshormoner til endorfiner på mountainbiken i Hareskoven, hvor han bor med sin familie.

– Hvis jeg har haft en hård periode, hvor der sidder lidt i kroppen, så er cyklen god.

Jeg føler mig ikke stresset i hverdagen, men vi har alle sammen noget i kroppen, når vi har travlt på arbejdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Simon Kollerup, 35, har Danmarks bedste mountainbikebane i baghaven. (Foto: Mikael Rieck)

Og en gang imellem lige at tage sådan en tur, hvor man er drivvåd af sved og har mudder op ad benene, det er for mig en måde lige at genstarte systemet på, fortæller Simon Kollerup, som holder meget af at være i naturen.

Politisk opvækst

Kollerup er opvokset i den barske vestjyske natur i den lille fiskerby Lild Strand ved Thy i Nordjylland.

Deroppe, hvor grillaftener udfordres af havgus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_3_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Klik! På med hjelmen. Man er vel socialdemokrat ... (Foto: Mikael Rieck)

Det var også her, socialdemokratens politiske interesse begyndte allerede som barn, hvor han var med sin far, som var fagforeningsmand, til møder, 1. maj-taler og oplæg.

– Der har altid været de her meget indignerede samtaler om, hvordan folk, som ikke nødvendigvis havde den nemmeste vej gennem livet, blev behandlet.

Og det har sat sig i mig, forklarer han.

I fjerde klasse fik Simon en sag at kæmpe for, da en række elever var utilfredse med antallet af musiktimer på skoleskemaet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_4_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det hænder, at Simon skifter tøj på bagsædet af ministerbilen – han er heller ikke for genert til at gøre det, når SE og HØR kigger med. (Foto: Mikael Rieck)

Han var i spidsen for forhandlingerne og landede en aftale med rektor om mere musik i skolen.

Således var det politiske fundament støbt. Senere meldte han sig ind i DSU og læste statskundskab på Københavns Universitet.

Simon havde egentlig indstillet sig på at læse et år på Harvard University i USA, da muligheden for at blive folketingskandidat for sin gamle kreds hjemme i Jylland opstod. Harvard-drømmen blev slukket i jagten på at opfylde en anden. Og nu er han som bekendt erhvervsminister.

Coronakendt

Navnet Simon Kollerup ringede en klokke hos de færreste før 11. marts 2020.

Men efter et utal af pressemøder, hvor erhvervsministeren fremlagde planer om at redde dansk erhverv med hjælpepakker, er han pludselig blevet et kendt ansigt, som bliver stoppet i Rema.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_1_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Simon gør alt, hvad han kan for at nå børnenes fodboldkampe og svømmestævner i weekenderne.
– Jeg kan selv huske, hvor meget det betød, at ens far stod og heppede med fra sidelinjen. (Foto: Mikael Rieck)

– Det var ret overvældende. Som folketingsmedlem fra Thistedkredsen og fiskeriordfører kunne jeg sagtens gå rundt i København, uden der var nogen, der hilste.

Men det ændrede sig ret hurtigt efter de pressemøder, hvor folk lige skulle hen og sige ”I gør det godt”. Det var tydeligt, at de pludselig vidste, hvem jeg var. Det var en stor omvæltning pludselig at blive et ansigt, folk var på fornavn med, siger han.

Sponsoreret indhold