Dansk Tour de France-veteran rørt til tårer

Foto: Ritzau/Scanpix/Niels Meilvang

Lars Bak er kendt for at være den hårde hund i front Tour de France-feltet, når han kører rundt på de franske landeveje om sommeren.

I dag kan han fejre sin fødselsdag nummer 39. Men det er ikke sammen med familien i Silkeborg.

Den nu 39-årige silkeborgenser indleder nemlig i disse dage 2019-søsonen på landevejene i Australien ved hovedstaden Adelaide for sit nye hold Team Dimension Data.

Og den store dag går ikke ubemærket hen.

I en video på Twitter viser Lars Bak, at han er blevet noget overrasket over, at hans hold har husket dagen.

Med selfiestang filmer han hotelværelset, der er propfyldt med 39 farverige balloner, der ligger spredt ud over værelset.

- Man skal blive ved at køre cykelløb mange, fordi der er 39 balloner på værelse, siger Lars Bak på flot engelsk.

Og det er mere end den normalt så hårde hun kan klare. For tårerne begynder at presse sig på, da han fortæller om episoden.

- Det er meget, meget – ja, når man er så meget væk fra sin familie. Og man så får dette i stedet for på sin fødselsdag. Det varmer mit hjerte. Det er jeg utrolig glad for, det er en stor overraskelse, siger Lars Bak imens stemmer knækker et par gange og tårerne presser i tårekanalen.

Artiklen forsætter under videoen.

Lars Bak har kørt 18 sæsoner i det professionelle felt. Med de 39 år i baglommen er han en af de ældste ryttere i feltet.

Det stopper dog ikke den 39-årige cykelrytter, der i år har skiftet hold. Efter syv sæsoner på det belgiske mandskab Lotto-Soudal er han nu skiftet til det Sydafrikanske hold Team Dimension Data.

Her har han gjort en af de danske kometer følgeskab, idet Michael Valgren også er skiftet til dette hold.

I en video som Michael Valgren har lagt på Instagram, er han dog ikke helt tilfreds med balloner, der er havnet på danskerværelset down under.

Iført Birkenstock sandaler tramper Valgren de mange balloner i stykker.

Danskerne har ikke gjort meget væsen af sig endnu i det australske etapeløb, der startede mandag og slutter søndag. 

Michael Valgren sover på værelse med Lars Bak under Tour of Down Under. De 39 balloner på værelset fylder dog lidt for meget på man forstå på Thy-knægten. Foto: Privat

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close