Kendte16. juli 2020

Hailey Bieber undskylder dårlig opførsel på restaurant

En TikTok-bruger anklager Hailey Bieber for dårlig opførsel på en restaurant. Det har fået modellen til at sige undskyld
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Man skal i den grad passe på med, hvordan man opfører sig, når man er kendis og bevæger sig ud i det offentlige rum. Enhver kan nemlig gøre sig selv til dommer over kendissernes personligheder, og den rolle har TikTok-stjernen Julia Carolann taget på sig.

Julia Carolann, der har næsten 150.000 følgere på det sociale medie, er gået viralt, efter hun har delt en video af sig selv, hvor hun fortæller om sine oplevelser med de største Hollywood-stjerners opførsel.

Hun har nemlig tidligere været værtinde og tjener på en fancy-schmancy restaurant på Manhatten, New York, hvor det som regel vælter ind med kendte mennesker.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

@juliacarolann

Her har hun blandt andet betjent stjerner som Beyoncé, Josh Peck, Kendall Jenner, Gigi Hadid, Bella Hadid og ikke mindst Justin Biebers kone, Hailey Bieber, og det er især sidstnævnte, der får en skidt bedømmelse fra TikTok-stjernen.

- Jeg har mødt hende en håndfuld gange, og hver gang, jeg har mødt hende, var hun ikke sød, lyder bedømmelsen fra Julia.

- Jeg vil virkelig gerne kunne lide hende, men jeg bliver nødt til at give hende 3,5/10 point. Undskyld.

Overraskende nok er videoen nået så langt ud, at Hailey Bieber selv har fundet og set videoen, og hun tøver ikke med at beklage for den dårlige oplevelse, Julia har haft.

https://imgix.seoghoer.dk/5450.jpg

Hailey Bieber skriver undskyld tik TikTok-stjernen efter adskillige dårlige oplevelser med hende på en restaurant. (Foto: TikTok)

- Jeg faldt lige over den her video og ville bare sige mange gange undskyld, hvis jeg nogensinde har givet dig dårlige fornemmelser eller en dårlig attitude. Det er aldrig min intention, lyder undskyldningen fra den 23-årige Hailey Bieber.

Kylie Jenner er en af de kendisser, der scorer absolut lavest i Julias bedømmelse. Efter at have betalt en regning på 3300 kroner blev det kun til sølle 130 kroner i drikkepenge, og det faldt ikke i god jord for tjenerne på den fine restaurant. Af den grund lander Kylie på sølle 2/10 point, der derudover bliver bedømt som "sød nok".

Kendall Jenner scorer en anelse højere end lillesøster Kylie og lander på en 4/10.

- Hun plejede at komme ind hele tiden og var ret kold over for tjenerne. Hun har også som regel nogen til at tale for hende, så hun ikke taler direkte til personalet, fortæller Julia.

Nick Jonas er i den høje ende med 8/10 point ifølge den tidligere tjener og værtinde, mens Beyoncé scorer absolut højest til trods for, at Julia egentlig ikke talte meget med hverken Bey eller Jay, der også var med.

Sponsoreret indhold