Kendte24. juni 2020

Bella Hadid og Hailey Bieber i mini-bikinier i Italien

De to model-veninder nyder solen i Italien, der for nylig atter åbnede sine grænser for turister
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bella-hailey.jpg
 Foto: MEGA

Efter at have tilbragt måneder i isolation er de to modeller, der også er nære veninder, Bella Hadid og Hailey Bieber nu genforenede.

De to 23-årige modeller blev i går set på en yacht ved Sardinien i Italien, hvor de sugede solen til sig i hver sin mini-bikini.

Inden det blev de to modeller set i den lokale lufthavn, hvor de landede med et privatfly og iført ansigtsmasker gik gennem lufthavnen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega683245_014.jpg
 Foto: MEGA

Bella Hadid og Hailey Bieber ankommer fra lufthvanen iført ansigtsmasker. Foto: MEGA

Ansigtsmaskerne blev dog hurtigt smidt, da den smukke duo indtog yachten.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega683245_036.jpg
 Foto: MEGA

Bella Hadid og Hailey Bieber nyder den italienske sol. Foto: MEGA

Bella Hadid har under coronakrisen levet i isolation med sin familie på deres gård i Pennsylvania, hvor også hendes gravide søster Gigi Hadid og Zayn Malik har boet.

Hailey Baldwin har holdt afstand til andre med sin husbond Justin Bieber i Canada, hvor de har underholdt med realityshowet "The Biebers on Watch", som kunne ses på Facebook Watch.

Men nu er karantænetiden for alvor forbi for de to modeller, der altså igen er begyndt at rejse og se hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega683208_001.jpg
 Foto: MEGA

Hailey Bieber havde ikke sin husbond med, men mon ikke han savner sin veldrejede hustru? Foto: MEGA

Italien var et af de lande i Europa, der var hårdest ramt af coronavirus, men genåbnede for nylig grænserne for turister.

De amerikanske myndigheder fraråder dog stadig alle ikke-nødvendige rejser til støvlelandet.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega683208_013.jpg
 Foto: MEGA

Det er uvist, om de to modeller er i Italien i arbejds øjemed eller privat. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold