Kendte3. december 2021

Hårdt ramt: Silas Holst har fået corona

Kun én uge efter finalen i ”Vild med dans”, hvor Silas Holst dansede sig til en andenplads sammen med Lise Rønne, er han blevet ramt af corona.

Forskanset i sit sommerhus iført dunjakke, striktrøje, dyne og hue sidder 38-årige Silas Holst lige nu foran pejsen.

Han er nemlig blevet ramt af corona.

Det skriver han i et opslag på Instagram. Og det er desværre en hård omgang.

- Corona ramte desværre, efter at have undgået den 1 1/2 år. Sjældent har jeg været så afkræftet som idag. Fryser 24/7 og falder hele tiden i søvn. Min krop og hals virker som om den har den ondeste gang influenza og halsbetændelse kørende samtidig. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så syg, skriver han.

Skal binge "Papirhuset"

Overfor BT fortæller den afgående danseveteran - med dommerdrømme - at han havde symptomer onsdag, og derfor lod sig teste.

Silas får dog øje på en enkelt trøst midt i al elendigheden. Nemlig at der er nye afsnit af den spanske serie ”Papirhuset” på Netflix.

- Og at det trods alt var bedre at få Corona denne uge, end sidste uge. Shout out til at blive vaccineret!! It aint funny, tilføjer han.

https://imgix.seoghoer.dk/silas_1_2.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Efter ni sæsoner har Silas Holst besluttet sig at dansen med Lise Rønne skulle blive den sidste. Nu drømmer han om en dommertjans på TV 2. (Foto: Gregers Overvad)

Dansen med corona

Godt nok har Silas valset elegant uden om virusset indtil nu, men også under sidste års ”Vild med dans”, hvor han dansede med skuespiller Nukâka Coster-Waldau, kom coronaen dog lidt for tæt på. Parret måtte sidde over en enkelt udsendelse, da han og kollegaen Karina Frimodt havde være i nær kontakt med en smittet.

Det betød, at de måtte gå i selvisolation i stedet for at give den gas på TV 2.

Sponsoreret indhold