Kendte27. november 2021

Silas Holst smider bombe efter finalen: - Jeg vil være dommer

Hans niende og sidste sæson i "Vild med dans" blev på mange måder turbulent, men det er ikke nødvendigvis helt slut med Silas Holst i danseballet. Han drømmer nemlig om at få lov til at afløse Britt Bendixen og tage hendes plads ved dommerbordet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alt har ikke gået, som det skulle for Silas Holst i hans niende og sidste medvirken i "Vild med dans".

Den populære danselegende har fået mange hårde ord med på vejen fra både seere - og en enkelt dommer - og det har været hårdt for ham.

- Det ødelægger ikke noget, men det bekræfter mig i, at jeg gør det rigtige i at stoppe, siger Silas til SE og HØR om sit stop i "Vild med dans" lige efter finalen.

Bare fordi det nu er slut med at give den gas med Lise Rønne i bedste sendetid, betyder det ikke, at Silas kommer til at kede sig.

- Jeg skal i gang med min boyband-tour, også skal jeg lave en masse teater, fortæller multitalentet, inden han smider noget af en bombe.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_han4743.jpg
 Foto: Hanne Juul

Det er ikke nødvendigvis helt slut med Silas Holst i "Vild med dans" (Foto: Hanne Juul)

Britt Bendixen stopper som bekendt som dommer i "Vild med dans", og der har allerede været rygter om, at Silas skulle være blevet spurgt, om han vil overtage hendes stol. Det har han dog indtil nu afvist.

- Jeg har kun afvist, at jeg er blevet spurgt, for det er jeg ikke endnu. Men jeg håber, at de ringer og spørger en dag. Det vil jeg se som en kæmpestor ære, siger han.

Der er altså en chance for, at den gode hr. Holst fortsætter i "Vild med dans", nu som dommer. Hvis ellers TV 2 og produktionen vil have ham til det ærefulde job.

- Jeg har en stor drøm om, at jeg en dag får lov til at sidde oppe ved det bord. Det vil jeg rigtig gerne, slår Silas fast.

Sponsoreret indhold