Gwyneth Paltrow ville stoppe som skuespiller: Det var Harvey Weinsteins skyld

Foto: MEGA

Trods en alder af blot 48 år, så har ”View from the Top”-skuespillerinden Gwyneth Paltrow de seneste år valgt at dedikere sin karriere til sit livsstilsbrand Goop.

Men årsagen til karriereskiftet kommer ikke af en hvilken som helst grund.

Det var nemlig ikke kun lysten til at kunne løfte Goop, der fjernede hendes fokus fra skuespillet. Ifølge Paltrow så havde den tidligere filmproducer, og nu fængslede, Harvey Weinstein en stor rolle at spille i beslutningen.

Det afslører Paltrow i et nyt radio-interview i programmet ”Radio Andy”.

- Det var ikke bevidst, men jeg begyndte at føle, for at være helt ærlig, så forsvandt lysten ved at være i det offentlige søgelys så intenst, og det at være et barn, der mærker hver en overskrift, starter hun og uddyber:

- Så det sammen med, at jeg havde en rimelig hård chef gennem det meste af min karriere hos Miramax, slutter hun og hentyder til Weinstein, som hun arbejde under i flere år.

Den tidligere filmproducer var med til at starte Miramax sammen med sin bror i 1979. Han var en del af det indtil 2005, hvor han efterfølgende stiftede Weinstein Company.

Gwyneth Paltrow sammen med Hilary Clinton og Harvey Weinstein i december 1998. Foto: MEGA

Mens Weinstein var en del af Miramax var Gwyneth Paltrow blandt andet en del af filmen ”Emma”, som hun også vandt en Oscar for.

Paltrow var en ud af mange kvinder og skuespillere, der var med til at anklage Weinstein for seksuelle overgreb af forskellig karakter og var derfor med til at sikre ham 23 år bag tremmer, da han fik sin dom tidligere i år.

Gwyneth Paltrow i filmen "Emma" fra 1996. Foto: MEGA

- Jeg var et barn, jeg havde en kontrakt, jeg var rædselsslagen, fortalte hun i The New York Times artiklen, der blev bragt tilbage i 2017.

Men trods filmproduceren har sat sine præg på skuespillerinden, så kunne hun sidste år understrege, at hun dog ikke ønskede at stoppe karrieren som skuespiller fuldstændigt.

- Goop er min passion, og nu hvor jeg er stifteren og CEO, så er det, hvad jeg laver hver dag og hele tiden. Men når noget kan passes ind i mit skema med Goop og med mine børn, så kan jeg godt gøre det. Jeg tror bare ikke, jeg er fokuseret på at være fuldtids-skuespiller lige nu, lød det.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close