Kendte4. marts 2023

Gustav Salinas om at blive far: Mulle vil ikke have børn

Noget tyder på, at den 32-årige sundhedscoach og kæresten Mulle muligvis ikke ser ind i en fremtid med børn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se hele interviewet med Gustav Salinas, hvor han både sætter ord på hunden Bellas sygdom og også afslører, at kæresten Mulle ikke ønsker sig børn.
 Video: Aller TV

Gustav Salinas har ikke altid har ønsket sig at få børn, men da hans lille nevø kom til verden, skete der noget.

Forrige sommer forklarede den tidligere realitypersonlighed i et Instagram-opslag, hvordan netop hans lille nevø havde fået ham til at indse, at han en dag selv skulle blive far.

Herefter gik der ikke mange måneder, før Gustav satte flere ord på en mulig familieforøgelse:

– Vi starter med at få en hund, og så bagefter må vi opgradere til et barn, lød det dengang fra Gustav til SE og HØR.

Gustav Salinas har tidligere fortalt, at han i den grad har et ønske om at blive far. Kæresten Mulle har det dog ikke helt på samme måde.
Gustav Salinas har tidligere fortalt, at han i den grad har et ønske om at blive far. Kæresten Mulle har det dog ikke helt på samme måde.
 Foto: Dan Mariegaard

På det tidspunkt var han og kæresten Niels “Mulle” Goido netop flyttet sammen i Gustavs 100 kvm store lejlighed, og alt var uden tvivl lutter lykke mellem de to.

Og det er da heller ikke, fordi parret ikke har holdt sig til planen.

I sommer udvidede de to nemlig netop familien med det lille hundevidunder Bella – og særligt sundhedsguruens mere end 196.000 følgere på Instagram har næppe kunne undgå at bemærke, at lille Bella har stjålet sine forældres hjerte.

Alligevel er det dog, som om resten af planen måske ikke bliver til noget.

Da SE og HØR onsdag aften møder Gustav på den røde løber forud for premieren på filmen “Creed III” lader det nemlig til, at det ikke er babygråd, der i fremtiden vil kunne høres i parrets hjem:

– Han vil ikke have børn, afslører Gustav om kæresten Mulle.

Selv er den tidligere realitystjerne dog langt fra afvisende over for en fremtidig familieforøgelse:

– Måske. Men sådan er gamet, svarer Gustav på spørgsmålet om, hvorvidt han selv ønsker sig børn.

Se interviewet med Gustav Salinas i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold