Gustav Salinas i tårer under "Vild med dans": - Sværere end jeg havde regnet med
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas’ farvel til mormor: Opfylder hendes sidste ønske
Den seneste uge har uden tvivl været hård for Gustav Salinas.
Under program fire af "Vild med dans" var nemlig temaet "Kære dagbog", og her valgte den tidligere realitystjerne at dedikere sin vals til sin mormor, som gik bort i 2022.
Dansen viste sig dog at blive langt mere følelsesladet, end hvad Gustav havde forventet, og under showet var der både tårer hos ham og Marianne Eihilt.
- Det har været en rigtig hård uge med mange følelser, så det er bare meget fascinerende, at vi har fået lov til at komme videre. Men jeg må også bare sige, at de andre ydansere er jo så fantastisk gode, så man kæmper også mod en elite, fortæller Gustav til SE og HØR.
Da Gustav hørte ugens tema, var han ikke i tvivl om, at dansen skulle være til ære for hans mormor. Hun var selv stor fan af "Vild med dans", og han har flere gange danset med hende på plejehjemmet, inden hun gik bort.
- Jeg sagde til Karina med det samme, at jeg ville dedikere den til min mormor. At det så har fyldt så meget, har været sværere end jeg lige havde regnet med.
- Jeg troede ikke, at det ville påvirke mig så meget, som det har gjort. For så ville jeg nok have valgt en anden dans, hvor jeg kunne styre mine følelser, fortæller Gustav videre.

Karina kæmpede også
Også Gustavs dansepartner Karina Frimodt havde svært ved at holde tårerne tilbage fredag.
Allerede under generalprøven slog det hende, at det ville blive en svær aften, og hun frygtede, at det var en for stor mundfuld.
- Jeg kæmpede også med tårerne under dansen. Jeg så, at tårerne trillede ned af kinderne på Gustav, da jeg rejser mig op, og jeg kan næsten ikke.
- Og jeg er egentlig der, hvor jeg skal prøve at guide Gustav gennem dansen, men jeg kan slet ikke huske, hvad vi har lavet, fordi jeg var selv lige så ramt over at se Gustav så ked af det, siger hun.

Med følelserne helt uden på tøjet endte Gustav og Karina i en omdans mod Pusle og Damian, og her var det sidstnævnte par, der trak det korteste strå.
Gustav og Karina er derfor videre til næste uge, hvor det står i "Knæk Cancer"-tegn. Ingen par vil dog ryge ud, men også her forventes det at blive følelsesladet.
- Det er for mig en lidt hård uge at komme igennem. Så det bliver en slowfox.
- Endnu en følsom uge, siger Karina Frimodt, der selv har været ramt af cancer.