”Gift ved første blik”-deltager ramt af kræft - troede det var en bums

(Foto: Privat)

OBS! Artiklen indeholder voldsomme billeder!

Hun troede ved første øjekast, at hun havde fået en bums. Men det lille mærke på den australske ”Gift ved første blik”-deltager Lauren Huntriss’ næse viste sig at være alvorlig kræft.

Nu fortæller den 31-årige kvinde om den ubehagelige og skræmmende rejse, som hun har været på, siden hun fik sin kræftdiagnose i 2015.

På sin Instagram-profil, der følges af næsten 100.000, har Lauren delt en række hårrejsende billeder af sin næse under kræftforløbet.

Du kan se billederne nederst i denne artikel. Vi gør opmærksom på, at billederne kan virke voldsomme!

Til billederne skriver Lauren, hvordan hun i sin tid opdagede, at hun var ramt af kræft.

- Jeg opdagede først noget, jeg troede var en bums på mit stakkels ansigt, så jeg blev ved med at pille og pille i den, men den forsvandt ikke. Nogle måneder senere opdagede jeg, at den havde vokset lidt og lignede lidt mere en vorte. Igen begyndte jeg at pille, men denne fang begyndte den at bløde, fortæller Lauren på sin Instagram-profil og tilføjer, at hun efterfølgende valgte at opsøge en hudlæge.

Men ikke på grund af den underlige ”bums”. Hun ville i stedet tale med lægen om hendes problemer med uren hud generelt.

- Hudlægen opdagede mærket på min næse. Han sagde, at den virkede suspekt, så han tog en biopsi. Svaret kom og gæt hvad? Det var hudkræft. ”Men jeg er kun 27 år”, sagde jeg dengang.

Lauren blev sendt videre til behandling og fik at vide, at hun straks skulle have fjernet mærket for at komme kræften til livs og for at sørge for, at den ikke spredte sig yderligere.

Efterfølgende måtte hun igen under kniven for at få genopbygget næsen.

I dag er Lauren lykkelig for, at hun nærmest ved et tilfælde blev gjort opmærksom på, at hun havde kræft. Og så har hun en bøn til alle:

- Børn og vokse! Husk nu at booke en tid ved hudlægen, hvis du opdager den mindste forandring på din hud.

Herunder kan du se de billeder, som Lauren har delt på sin Instagram-profil.

Vi gør opmærksom på, at billederne kan virke voldsomme!

Dette billede viser det område, som lægerne mente, at kræften sad i. Foto: Privat/Instagram

En grådkvalt Lauren har netop fjernet bandagen og set såret på sin næse efter kræftoperationen. Foto: Privat/Instagram

Laurens næse er ved at komme sig oven på operationen. Foto: Privat /Instagram

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close