Gareth Gates bryder forlovelsen

Gareth Gates blev verdensberømt efter sin deltagelse i \

Gareth Gates blev verdensberømt efter sin deltagelse i "Pop Idol".

Popstjernen Gareth Gates og skuespilleren Faye Brooks har brudt deres forlovelse. 

Det skriver DailyMail

Parret, der har været sammen i syv år, har valgt at gå hvert til sit, og skal dermed ikke en tur op ad kirkegulvet i nærmeste fremtid. 

Angiveligt vil de forsøge at forblive venner efter bruddet. 

Sidste gang at 35-årige Gareth Gates og 31-årige Faye Brooks blev set sammen var i starten af juli, da de var ude og spise en middag i London.

Artiklen fortsætter efter billedet

Gareth Gates og Faye Brooks nåede at være sammen i syv år. (Foto: MEGA)

Det er ikke første gang, at Gareth Gates og Faye Brooks går fra hinanden. Det gjorde de også sidste efterår.

Dengang forklarede Gareth bruddet med, at der har været mange ting, der havde tæret på forholdet.

- Jeg var altid væk med arbejde, og Fayes arbejdsskema blev mere og mere travlt, så vi blev enige om, at vi havde brug for noget albuerum, fortalte popstjernen dengang. 

 Parret fandt dog sammen igen og endte med at blive forlovet i januar i år. 

Gareth Gates blev verdenskendt, da han kom på andenpladsen i den britiske sangkonkurrence "Pop Idol". Sidenhen udgav han hits som "Anyone of Us" og "Unchained Melody". 

Faye Brooks arbejder til daglig som skuespiller, og har blandt andet været med i den populære britiske serie "Coronation Street". 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close