Fie Laursen tilbage på den røde løber

Fie Laursen dukkede tirsdag op til premieren på \

Fie Laursen dukkede tirsdag op til premieren på "Once upon a time in Hollywood".

Foto: Dan Mariegaard

Fie Laursen var tirsdag aften tilbage på den røde løber, efter hun i juli lagde et selvmordsbrev på Instagram. 

Her dukkede hun op sammen med veninden, dragqueenen Britney Corvette.

- Det er nervepirrende, men fint nok, fortalte Fie til SE og HØR på den røde løber. 

Her fortalte hun også, hvad hun bruger tiden til for tiden. 

- Jeg slapper af. Jeg har aflyst alt TV og musik, der var. Så jeg har ikke nogen projekter, jeg har ikke noget spændende at sige. Jeg skal bare slappe af, lød det fra Fie, inden hun fortsatte:

- Jeg tuller bare rundt og maler og synger lidt. Men ikke noget arbejde.

Den spirrende sangkarriere er dog ikke lagt på hylden, forsikrer hun. 

- Jeg har et album liggende, men det skal skrives om. For ligesom "Fuck af"-sangen, er der mange ting, jeg ikke kan stå inde for længere, fortæller Fie til SE og HØR.

Artiklen fortsætter efter billedet

Fie Laursen på den røde løber med veninden Britney Corvette. (Foto: Dan Mariegaard)

Siden starten af juli har realitystjernen også haft travlt med at rydde ud i vennelisten. 

- Jeg har ryddet ud i mine venner, så jeg har sådan fem venner tilbage, og det er virkelig rart, fortæller Fie.

Dagene bliver brugt sammen med hunden Lucky og familien. 

- Jeg er sammen med min familie hver dag og hygger med min hund, og når jeg vågner, er der ikke noget, jeg skal. Det er meget rart, lyder det fra Fie Laursen. 

Du kan se hele interviewet med Fie Laursen herunder

Hvis du har tanker om selvmord eller er i krise, skal du ikke gå med dem alene.

Du kan kontakte livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 fra 11.00-04.00 alle ugens dage.

Psykiatrifonden har også en personlig rådgivning – ring på 39 25 25 25.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close