Kendte16. november 2021

Gaardbo har fået nyt job: Rejser sig igen

Tv-værten skal nu boltre sig på DK4 efter fyringen fra TV 2
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gaardbo_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Jens Gaardbo er ikke blevet slået helt tilbage til start, efter at han blev fyret fra TV 2 efter en intern undersøgelse, der rullede i forbindelse med MeToo-bølgen.

Den 65-årige journalist har fået sit eget program på DK4 med titlen “I ugens løb", hvor han kigger på ugens begivenheder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gaardbo_1_1.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Den landskendte vært blev skilt fra sin kone, Pernille, efter fyringen fra TV 2. (Foto: Krestine Havemann)

– Det nye program havde premiere i fredags og fortsætter indtil videre frem til jul, oplyser DK4’s presseafdeling til SE og HØR.

Programmet optages samme dag, som det sendes, og for DK4 er det noget af et scoop at få en af landets mest erfarne journalister i værtstolen.

Gaardbo mistede sit livslange forhold til TV 2, da stationen valgte at fyre ham, efter at en undersøgelse havde vist en lidt for stor interesse i kvinderne på stationen i de dage, hvor han var chef.

– Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert, sagde Gaardbo.

Senere blev han og konen, Pernille, også skilt.

Sponsoreret indhold