Kendte13. august 2022

Forsvarede Salman Rushdie: Nu får J. K. Rowling dødstrusler

Harry Potter-forfatteren "er den næste", lyder den uhyggelige besked
Truslen er ikke til at tage fejl af. Nu er politiet gået ind i sagen, mens den verdensberømte forfatter håber, at Twitter også handler.
Truslen er ikke til at tage fejl af. Nu er politiet gået ind i sagen, mens den verdensberømte forfatter håber, at Twitter også handler.
 Fotos: Ritzau Scanpix/skærmdump

Forfatteren til de berømte Harry Potter-bøger har den seneste tid prøvet lidt af hvert.

Først løb hun ind i en enorm shitstorm, fordi hun stod fast på, at en kvinde er en kvinde.

Nu modtager hun så dødstrusler, efter hun har delt et tweet i sympati med sin sårede kollega Salman Rushdie.

En ukendt profil skriver således i et svar til hendes opslag denne meget uhyggelige besked:

- Bare rolig du er den næste.

Altså med andre ord er det hendes tur til næste gang at blive stukket ned eller på andre måder blive skadet, måske slået ihjel, af tilsyneladende fanatikere som ham, der nu er anholdt og sigtet for drabsforsøget på Salman Rushdie.

I et forsøg på at råbe Twitter op har J. K. Rowling derfor lagt nedenstående opslag på nettet i håbet om, at det sociale medie tager sit ansvar i sagen alvorligt.

Her ses Salman Rushdie liggende på gulvet kort efter ugerningen. Førstehjælpere sørgede omgåede for at holde hans ben højt, så forfatterens sårede krop stadig får blod nok.
Her ses Salman Rushdie liggende på gulvet kort efter ugerningen. Førstehjælpere sørgede omgåede for at holde hans ben højt, så forfatterens sårede krop stadig får blod nok.
 Foto: Joshua Goodman/AP/Ritzau Scanpix

Hun har også anmeldt sagen til det britiske politi, der ifølge hende lige nu efterforsker lignende dødstrusler mod andre kendte, som deler deres sympati for Rushdie og deres foragt for gerningsmanden.

Sponsoreret indhold