Kendte15. september 2020

Fødte i hemmelighed: Nu er Jude Law blevet far for sjette gang

Tilbage i maj måned blev det afsløret, at den 48-årige skuespiller ventede barn med sin 15 år yngre hustru – nu har hun født, og han er blevet far til seks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega492942_008.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke mange måneder siden, at det amerikanske medie Daily Mail kunne afsløre, at den 47-årige ”The Holiday”-skuespiller ventede sit sjette barn med sin 15 år yngre hustru, Phillipa Coan.

De to formåede nemlig at holde graviditeten hemmelig – og det samme klarede de at gøre med fødslen.

For det var først i går, at skuespilleren i et interview med Jimmy Fallon kunne fortælle, at han og konen havde budt deres første fælles barn velkommen til verden.

Jimmy Fallon spurgte nemlig ”Sherlock Holmes”-skuespilleren om, hvad han dog fik tiden til at gå med i øjeblikket, hvor han svarede, at han havde ordnet meget have.

- Oh! Og udover det, så har jeg fået en baby, fortalte han kækt til talkshow-værten.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_7582848am.jpg
 Foto: MEGA

Jude Law og Phillipa Coan blev første gang spottet sammen i 2015, og de to sagde deres "ja" til hinanden i 2019. Foto: MEGA

Det svar havde Fallon ikke forventet, men han lykønskede naturligvis den nybagte far, der desuden nu kan kalde sig far til seks.

- Det er virkelig fantastisk, fortalte Law videre og understregede, at det dog havde været en noget usædvanlig fødsel grundet den verserende coronavirus.

Hvornår Phillipa Coan præcist fødte parrets første barn fortalte han dog ikke mere om – ej heller om de to fik en lille pige eller dreng.

Udover parrets nyfødte, så har Jude Law tre børn sammen med sin ekskone Sadie Frost, Rafferty på 23, Iris på 19 og Rudy på 17. De to blev skilt i 2003.

Han har også datteren Sophia med Samantha Burke, og så har han datteren Ada med Catherine Harding.

Sponsoreret indhold