Kendte2. maj 2019

Jude Law er blevet gift

Skuespilleren Jude Law er blevet gift med Phillipa Coan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega370601_006.jpg
 Foto: MEGA

Jude Law er blevet gift med sin kæreste Phillipa Coan ved et intimt bryllup i London i tirsdags.

Den 46-årige skuespiller og 32-årige Phillipa Coan havde kun inviteret deres nærmeste venner og familie til brylluppet, som fant sted i Old Marylebon Town Hall. Det skriver Daily Mail.

Parret bekræftede, at de var blevet forlovet i februar efter, at de har været kærester i fire års tid.

https://imgix.seoghoer.dk/mega12474_091.jpg

Jude Law og Phillipa Coan er yderst private omkring deres forhold (foto: MEGA)

Phillipa Coan er psykolog, og så har hun iøvrigt en ph.d i miljøforandring. Hun driver til dagligt sit eget rådgivningsfirma.

Brylluppet kommer som en overraskelse. Rygter har nemlig gået på, at Jude Law og Phillipa Coan planlagde et forårsbryllup i Frankrig, hvor alle deres kendte Hollywood-venner også skulle være med.

Det er anden gang, Jude Law bliver gift. Han var gift med designeren Sadie fra 1997 til deres skilsmisse i 2003.

De har sammen tre børn, Rafferty på 22, Iris på 18 og Rudy på 16 år.

Jude har også 9-årige Sophia med modellen Samantha Burke og 4-årige Ada med musikeren Catherine Harding.

Jude Law har også været sammen med Sienna Miller. Det forhold endte dog, og Jude Law gik offentligt ud md en undskyldning over for hende, fordi han havde haft en affære med sine børns barnepige.

Nu forsøger Jude Law sig altså med endnu et ægteskab, og altså denne gang med psykologen Phillipa Coan.

Sponsoreret indhold