Kendte13. december 2021

Fjerde gang er lykkens gang: Kim Kardashian består endelig sin eksamen

Realitydronningen har længe talt om, at hun arbejder hårdt på at gå i sin fars fodspor og blive advokat

Livet som jurastuderende kan være hårdt. Det kan den 41-årige ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne i den grad skrive under på.

For selv om realitystjernen har brugt oceaner af tid på at læse til eksamen - og hun desuden flittigt har reklameret for sin uddannelse, når hun har delt billeder af lektier, noter, bøger og sågar af sig selv iført en mikroskopisk bikini under den californiske sol i færd med at læse til eksamen - så har det sommetider virket som en noget nær umulig opgave at bestå eksamen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_bestaar_sin_eksamen_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Der er ingen tvivl om, at Kim Kardashian har kæmpet for endelig at bestå sin eksamen. Foto: MEGA

Og fire forsøg skulle der til, før Kim Kardashian bestod og dermed nåede et skridt tættere på drømmen om at blive advokat ligesom sin far, Robert Kardashian, var det.

Det er da også en lykkelig Kardashian-stjerne, der deler de gode nyheder på sin Twitter-profil:

- Når jeg kigger i spejlet, er jeg virkelig stolt af den kvinde, der ser tilbage i reflektionen, lyder det blandt andet i opslaget, hvor den garvede selfiedronning ligeledes deler et foto af sig selv.

- For alle dem, der ikke kender min rejse på jurastudiet, I skal vide, at det her ikke var nemt eller foræret til mig, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under tweetet …

For at bestå den såkaldte "baby bar exam", som Kim Kardashian netop har bestået, skal man score 560 point.

Sidste gang nåede Kardashian-stjernen op på 474 og forklarede selv, at hun ikke dumpede "med så meget".

Sponsoreret indhold