Kendte29. maj 2021

Kæmpe fiasko for Kim Kardashian: Dumper eksamen

Realitydronningen har længe talt om, at hun arbejder hårdt på at følge i sin fars fodspor og blive advokat. Men måske kommer det ikke til at gå helt efter planerne alligevel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kim Kardashian har i årevis talt om, at hun drømmer om at gennemføre en jurauddannelse, så hun kan kalde sig selv advokat ligesom sin far, Robert Kardashian, var det.

Og selvom den 40-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne har gjort en solid indsats for både at reklamere for sin uddannelse, dele billeder af sine lektier, bøger, noter og papirer og endda besøgt Det Hvide Hus for at få gennemført en fængselsreform i USA, så er det endnu ikke lykkedes hende at bestå den første, vigtige eksamen.

- Hvis du læser jura på den måde, som jeg gør det, så tager det fire år i stedet for de normale tre år. Efter det første år skal du tage baby-bar-eksamen. Det er faktisk sværere end den officielle bar-eksamen, har jeg hørt, siger Kim Kardashian.

Sådan ser Kim ud, når hun læser til eksamen. Ahh, ja, hun er bare ligesom alle os andre:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

KKW Beauty-grundlæggeren kunne under en sjælden Q&A på sin Instagram-profil afsløre, at hun endnu ikke har klaret den vigtige eksamen.

- Desværre er jeg ikke bestået endnu, men jeg giver ikke op, og jeg forbereder mig på at tage prøven igen snart, lyder forklaringen fra Kim.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kardashian_5.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashians drømme om at blive advokat går ikke helt efter planen. (Foto: MEGA)

Også over for sine søstre fortæller den armenske skønhed i det nyeste afsnit af "Keeping Up With the Kardashians", at hun har planer om at gennemføre prøven, selvom hun synes, det er noget af et pres, der ligger på hendes skuldre.

- Det faktum, at jeg har brugt så meget tid væk fra mine børn, pisser mig af. Jeg kan ikke gøre det igen, altså, jeg har ikke tid, siger hun.

Kims søstre, Kourtney og Khloé, støtter dog op om Kims eksamensprojekt.

- Jeg tror, at far ville være meget stolt af dig uanset hvad, lyder den sjældne ros fra den ældste søster, Kourtney.

For at bestå den såkaldte "baby bar exam" skal man score 560 point. Kim Kardashian nåede op på 474 og forklarer selv, at hun ikke dumpede "med så meget".

Se klippet, hvor Kim fortæller sine søstre, at hun ikke klarede eksamen:

Sponsoreret indhold