Fie Laursen gav sine hunde væk: Nu har hun hentet den ene tilbage

Fie Laursen.

Fie Laursen.

(Foto: Thomas Laursen)

For lidt over en måned siden søgte Fie Laursen efter nye hjem til hundene Lucky og Milo.

Der blev fundet nye ejere til begge hunde, men nu er den ene flyttet hjem til Fie igen.

På Instagram har Fie delt flere billeder og videoer, hvor man kan se hende sammen med hunden Lucky, der altså igen bor hos Fie.

Artiklen fortsætter efter videoen

View this post on Instagram

Jeg har også savnet dig

A post shared by Fie Laursen (@fielaursenofficial) on

- Jeg vil gerne forklare hvorfor, så folk ikke tror, at jeg er en fucking idiot. Det kommer jo ikke bag på nogen, at jeg har mange psykiske problemer. Jeg har fortalt, jeg har borderline, men jeg har også PTSD, og jeg er kommet til et punkt, hvor jeg har indset, at selvom jeg elsker mine hunde, så skal de også være et sted, hvor de kan have det godt, fortalte Fie til SE og HØR, da hun tilbage i maj ledte efter nye hjem til de to hunde.

Nu forklarer hun, hvorfor Lucky er flyttet hjem til hende igen.

- Jeg har savnet ham rigtigt meget, og hende der havde overtaget ham kunne ikke have ham alligevel, og så skulle han faktisk have ny familie, og det ville jeg ikke byde ham. Det har været snak om det i omkring to uger, lyder det fra Fie. 

Efter det kom frem, at Lucky igen skulle bo hos Fie, er der dog kommet en del kritiske kommentarer på hendes sociale medier. Men det giver realitystjernen ikke meget for. 

- Som man kan se på hans reaktion, da han så mig, det burde være nok til at lukke røven på folk. Han har savnet mig. Han er lykkelig nu, det kan alle mærke på ham. Han slapper helt af, han er hjemme nu, siger hun og fortsætter: 

- Folk kan sige, hvad de vil. Lucky skulle ikke være hos mig imens alt det med bruddet fra Frederik stod på. Jeg tror ikke, at han ser det som om, at han var flyttet.

For at bevise sin kærlighed til Lucky, vil Fie på mandag få hans ansigt tatoveret på sin arm. 

- Han bliver hos mig for evigt, lyder det fra frøken Laursen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Fies anden hund, Milo, skal dog ikke flytte hjem til hende igen. 

- Milo har det som blommen i et æg. Han er kommet ind hos en familie, der havde en gadehund i forvejen, og nu hvor Milo er kommet ind render de rundt og leger, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror ikke at en hund kan have det bedre. Han er så lykkelig og familien er så lykkelig. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close