Fie Laursen får lavet vildt numseløft

Foto: Thomas Laursen

Brysterne er lavet, og læberne er fikset. Men nu går Fie Laursen endnu en gang langt for skønheden.

Den skandaleramte blogger har netop fået lavet et colombiansk butt-lift, som har til formål at gøre numsen større og mere fyldig. Dog uden at patienten skal gennemgå de samme smerter, som Caroline Petersen havde under sin numseoperation.

- Jeg har længe gerne ville have lavet en brazilian butt-lift, altså en operation hvor man får en større røv, men jeg har ikke lyst til at blive opereret, fortæller Fie Laursen til SE og HØR over telefonen, mens det atypiske indgreb er i gang.

For at undgå smerterne ved en operation gik den 22-årige reality-deltager i gang med at finde alternativer, som kunne gøre hendes bagparti større. 

- Så fandt jeg colombiansk butt-lift, hvor man fjerner fedtet fra lårene og putter op i røven med nogle sugekopper, forklarer TV-personligheden til SE og HØR.

Se resultatet her:

Artiklen fortsætter under billedet...

På billedet til højre ses resultatet lige efter behandlingen og til venstre Fies numse før behandling (Foto: Privat/Fie Laursen)

Selv om det kan være svært at forstå, hvordan denne behandling præcis fungerer, så er Fie virkelig begejstret. Nu er det nemlig muligt for hende at få en stor og fyldig numse uden at træne eller blive opereret.

Men hvorfor træner den unge evigt forargende kvinde ikke bare, så hendes numse kan blive større af naturlige veje?

- Mig træne?... Ej jeg skal også begynde at træne, men nu får jeg lige lidt hjælp. Hvis man får lavet et colombiansk butt-lift også begynder at lave squats, så er du allerede kommet i forkøbet, lyder det fra Fie Laursen, mens hun ligger med to kæmpe sugekopper på ballerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie Laursen viste glædeligt frem af behandlingen (Foto: Instagram/Fie Laursen)

Fie Laursens helt store mål er at få en mere fyldig bag. Hendes store forbillede inden for det område er vel nok også den største i spillet.

- Jeg skal jo have en Kardashian-røv!, slår bloggeren fast.

Nogen vil måske mene, at det er unødvendigt for Fie at få en større røv, da hun jo allerede har en flot en af slagsen. Men hun får aldrig nok.

- Jeg har jo en fyldig røv i forvejen, fordi jeg spiser meget mad. Men jeg vil bare gerne have udnyttet alt det fedt, der er, slår det unge forbillede fast.

Fie selv virker tilfreds med resultatet, men om det er pænt eller ej, vil vi lade andre om at vurdere.

Se hele videoen fra da Caroline Petersen fik lavet brazilian butt-lift:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close