Fans tager (måske) fejl: Kylie Jenner ved det ikke endnu
Siden den 24-årige Kylie Jenner tidligere i september måned valgte at bekræfte nyheden om, at hun og Travis Scott venter deres andet barn, så har fans verden over ikke holdt deres gætterier inde.
Det er både gæt om, hvornår den lille melder sin ankomst til verden, og ikke mindst om det er endnu en lille pige, parret får sig, eller om de bliver beriget med en dreng.
Flere gange har fans slået fast, at det altså må være en dreng, parret venter sig. Senest grundet Jenners lancering af sit baby-brand ”Kylie Baby” for få dage siden.
Her er årsagen, at produkterne ikke har den klassiske lyserøde farve, som Jenners andre produkter har, men at den ene halvdel har en fin babyblå farve. Mens også både Kylie og datteren Stormi er klædt i blåt på billedet.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Privat/Instagram
Men i et nyt interview med Vogue forklarer Kylie dog, at det ikke umiddelbart er det, der er tilfældet.
For da intervieweren i et af de 73 spørgsmål, der stilles, vil høre, hvorvidt parret har et navn klar til den kommende ny, lyder det prompte:
- Altså, vi er nødt til at kende kønnet først. Og det har vi besluttet at vente med at vide, forklarer hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: MEGA
Trods fansenes gæt på køn nu falder lidt i graven, så har det også tidligere lydt, at det er stensikkert, at det først er i det nye år, realitystjernen har sin termin.
For da hun i sidste uge på sin story kunne dele et par klip med sin datter til sine knap 300 millioner følgere, blev hun set med en særlig halskæde.
En med årstallet 2018 – for sin datters Stormi ankomst til verden. Og en med årstallet 2022. Hvorfor flere spekulerede i, om det var en halskæde for den kommende lille ny i familien.
Om det er tilfældet, og hvornår i det nye år, Jenners terminsdato er, har hun endnu ikke be- eller afkræftet.
Se hele Vogue-interviewet med Jenner i videoen herunder: