Kendte17. september 2018

Føj! Fandt KÆMPE edderkop i konservesdåse

Svenske Jessika fik sig et chok, da hun og samleveren åbnede en dåse vandkastanjer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-09-17_kl._09.49.05.png
 Foto: Facebook / Jessika Ljungdahl

Der stod kyllingegryde på menuen for svenske Jessika Ljungdahl og hendes samlever Thomas Svensson.

Oprindeligt skulle der vandkastanjer i retten, men da parret åbnede konservesdåsen, fik de sig lidt af et chok.

Artiklen fortsætter under billedet.

Over for svenske Aftonbladet beskriver Jessika Ljungdahl edderkoppen til at være cirka tre centimeter i diameter - heldigvis var kræet dødt og konserveret som alle vandkastanjerne i dåsen.

- Jeg var dårlig i flere timer efter, fortæller Ljungdahl til Aftonbladet, der også indrømmer, at det ikke var helt nemt at falde i søvn om natten efter den oplevelse.

- Da jeg hældte vandkastanjerne ud af dåsen, opdagede jeg resten af benene, som lå i bunden. Det var ikke så lækkert. Uf!, lyder det fra den forskrækkede forbruger.

For at være på den sikre side pakkede Jessika Ljungdahl edderkoppen og dåsen ind i køkkenrulle, to hundelorteposer og en skraldepose, og efterfølgende kontaktede hun supermarkedet, hvor dåsen med de kinesiske vandkastanjer var blevet købt.

Hun har dog aldrig hørt tilbage fra supermarkedet og tyer nu til Facebook med spørgsmålet: "Er der nogen, der ved, hvilket dyr der bor i en kastanjedåse?".

Sponsoreret indhold