Kendte23. august 2023

Fan ellevild: Pludselig sad Billie Eilish der

Sangstjernen har råd til mere end de fleste, men flyver tilsyneladende alligevel stadig på økonomiklasse
US singer/songwriter Billie Eilish arrives for the world premiere of "Barbie" at the Shrine Auditorium in Los Angeles, on July 9, 2023. (Photo by Michael Tran / AFP)
Billie Eilish har råd til mere end de fleste, men flyver tilsyneladende alligevel stadig på økonomiklasse.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at det ikke er alle de rige og berømte, der gør som fodboldstjernen Neymar og flyver alene på et gigantisk Boeing 747-privatfly.

Men det er trods alt de færreste af dem, der hopper en tur på økonomiklassen med os andre dødelige.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad sangerinden Billie Eilish gjorde, da hun forleden skulle ud at flyve.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie blev den 21-årige sangstjerne spottet af en begejstret fan, som efterfølgende delte en video af hende på TikTok.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-23/1.jpg
Billie Eilish blev spottet på økonomiklassen.
 Foto: TikTok

- Når du får lov til at se Billie Eilish helt gratis, skriver den pågældende fan til videoen, som i skrivende stund så småt nærmer sig en million visninger.

Det vides ikke, hvor sangerinden fløj hen, men hun delte samme dag selv en selfie fra ombord et fly.

Billie Eilish' karriere har taget kometfart, siden hun dukkede op tilbage i 2015, og man skulle tro, at den 21-årige sangerinde havde penge nok til at købe sig flybillet på førsteklasse.

Hun har - ifølge Celebrity Net Worth - en formue på over 30 millioner dollars og havde allerede som 17-årig råd til at købe en luksusvilla i Los Angeles til den nette pris af 3,8 millioner kroner.

Billie Eilish købte huset af sangerinden Leona Lewis, men det er først for nylig, at hun flyttede ind i det.

Hun har indtil da angiveligt stadig boet hos sine forældre, men mon ikke hun indtil for nylig også brugte meget tid hjemme hos sangeren Jesse Rutherford.

De to dannede nemlig par i syv måneder, indtil de gik fra hinanden tilbage i maj.

Læs mere om bruddet her.

Sponsoreret indhold