Kendte13. august 2023

Nu sætter Billie Eilish ord på bruddet fra Jesse Rutherford

Ifølge sangerinden vil eksparret forblive venner forevigt
Billie Eilish og Jesse Rutherford gik fra hinanden i foråret. 
Billie Eilish og Jesse Rutherford gik fra hinanden i foråret.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Billie Eilish i stor sorg

Tilbage i maj bekræftede Billie Eilish og Jesse Rutherford, at de efter syv måneder sammen havde valgt at gå hver til sit.

Dengang lød meldingen, at parret skiltes som venner, og nu sætter den verdensberømte sangerinde flere ord på bruddet. Det skriver People.

I en spørgerunde på sin Instagram-profil bliver Billie Eilish af en nysgerrig følger spurgt ind til, hvorvidt hun dater nogen fortiden.

Hertil lyder et rungende "NO SIR" fra sangerinden, der bekræfter, at hun er single med stort S.

En anden følger vælger at spørge ind til hendes forhold til Jesse Rutherford, hvor til Billie Eilish svarer:

- Rigtig rigtig gode venner, svarer hun og tilføjer:

- Min homie forevigt.

Ifølge sangerinden forbliver eksparret altså på god fod og i hinandens liv på trods af, at de ikke længere er kærester.

Stor aldersforskel

Rygterne om eksparret begyndte for første gang at svirre, da de blev spottet sammen hånd i hånd i efteråret sidste år.

Og ikke lang tid efter bekræftede de forholdet.

Men langt fra alle var lige begejstrede for nyheden. Deres aldersforskel på 11 år fik nemlig internettet til at koge over.

Sponsoreret indhold