Fællessang-Katrines store kærlighed: Scoret med sang
På lørdag synger Johannes Langkilde og Katrine Muff coronaen ud med programmet “Fællessang – endelig sammen”, men du skal synge usædvanligt godt med i koret, hvis du vil vinde den kvindelige værts hjerte.
Katrine Muff blev nemlig scoret på allerførste dag i gymnasiet, hvor en dreng fra 3. g stillede sig op på scenen og sang klassikeren “Can’t Take My Eyes Off You”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Før hun blev hele Danmarks fællessang-mama, var Katrine Muff blandt andet korsanger for Oh Land.
Nu bestyrer hun tv-programmer og har desuden fået fem af sine egne sange med i Højskolesangbogen. (Foto: Mew)
Sammen og hver for sig
Det krævede dog lidt arbejde, før drengen, Anders, forstod, at det skulle være ham og Katrine, fortæller hun i et interview med ugebladet Søndag.
– Det føltes bare helt rigtigt. Det skulle jeg så lige have ham til at være med på. Det tog nogle år, siger Katrine Muff, der lykkedes med sit forehavende – og så alligevel ikke.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tårnhøje Katrine er bestemt intet nips og vil gerne slå et slag for alle kvindestørrelser.
– Det med at være høj og ikke være åleslank, det vil jeg simpelt hen så gerne bruge til at kunne stå som et forbillede, som også mine egne børn skal have. Et billede på, at succes ikke er lig med en bestemt størrelse eller et bestemt et eller andet, siger hun til ugebladet Søndag. (Foto: Hanne Juul)
– Vi blev kærester, men var så fra hinanden i to et halvt år, inden vi blev kærester igen.
Jeg er taknemmelig over at have oplevet at få sommerfugle i maven andre steder fra, men jeg vidste hele tiden, at Anders var min store kærlighed. Så ja, der var masser af ulykkelig kærlighed i det for mit vedkommende, fortæller den 36-årige skønsanger.
Få det fikset
I 2009 fandt de to melodien igen, og lige siden har de sunget duet i privaten med to børn til følge.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Katrine er efterhånden et garvet tv-menneske, efter hun har været sangcoach i “X Factor” og “Fra skrål til skønsang”, før hun overtog fællessang-tjansen fra Phillip Faber. (Foto: Hanne Juul)
I ny og næ er der dog en ridse i pladen – og så er fru Muff ikke bange for at sende sig selv og gemalen til terapi.
Langkilde ny vært på ”Fællessang – hver for sig”: Skulle have været musiker
– Det med parterapi har vi holdt fast i og brugt siden, akkurat som man tager sin bil til mekaniker, siger hun og fortsætter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sammen med Johannes Langkilde, 44, sang Katrine sig igennem forårets coronaperiode med “Fællessang” på DR1.
Nu er det endelig blevet tid til, at parret kan byde på fællessang sammen med en masse andre, når Frederiksberg Have danner rammen om showet på lørdag. (Foto: DR)
– Jeg synes, det er dejligt, at det ikke er så tabubelagt længere at bruge terapi på den ene eller anden måde. Jeg ser ikke nogen særlig stolthed i at fikse problemerne selv. Essensen er vel: Bliver de fikset, eller bliver de ikke fikset?
Hør Katrine Muff synge fællessang direkte fra Frederiksberg Have på DR1 lørdag klokken 20.
Slut med "Fællessang": Det skal Phillip Faber nu
Alle coronarestriktioner ophører