Kendte31. maj 2017

Lærerinde blev gravid med 13-årig elev: Få hele historien om det forbudte forhold

Det trak overskrifter verden over, da den engelske lærerinde Mary Kay Letourneau blev gravid med sin kun 13-årige elev, Vili Fualaau. På trods af fængselsdom og tilhold, giftede parret sig alligevel, men efter 12 års ægteskab skal parret nu skilles. Her kan du læse hele historien om den forbudte kærlighed mellem lærerinden og eleven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.01630860.jpg
 Foto: All Over Press

Det tegnede til at blive et almindeligt skoleår som alle andre, da Mary Kay Letourneau i 1995 startede sin nye 6. klasse op på Shorewood Elementary School i Washington. Den på det tidspunkt 34-årige skolelærerinde var glad for sit arbejde, og blandt kollegaer var hun både vellidt og populær.

Privat boede Mary med sin mand Steve og deres fire børn. Hun havde mødt Steve i college, og da Mary pludselig blev gravid, valgte de at gifte sig.

På dette tidspunkt var Steve og Mary dog separeret, selvom de stadig boede i samme hus. Forholdet skrantede, og Steve havde flere affærer ved siden af.

En uge inde i skoleåret dukkede en ny elev op i klassen.

Det var den 12-årige Vili Fualaau. Vili boede i en af byens hårde bydele. Hans far var i fængsel og hans mor arbejdede hele tiden. Derudover havde Vili muligvis ADD, og krævede ekstra opmærksomhed og hjælp fra læreren.

- Jeg kan huske, at jeg med det samme tænke, at her kom der til at være problemer, har Mary Kay udtalt om første møde med Vili i sjette klasse.

Problemer skulle dog vise sig at blive helt anderledes, end lærerinden i sin vildeste fantasi kunne forestille sig.

I december 1995 var der julefest i Marys klasse. Her havde eleverne hver især gang i et projekt sammen med en elev fra 1. klasse, og det var noget, Vili kunne lide.

Hans evner i skolen rakte nemlig ikke altid lige langt, men når det handlede om at tegne og male, var han blandt de bedste.

Det bemærkede Mary naturligvis også, og for at hjælpe sin elev, havde hun intet imod at blive efter skole og give ham ekstra støtte. Det havde hun mange gange gjort før med andre elever, og det så hun som en del af sin passion for at undervise børnene.

Mary blev dog hurtigt klar over, at der var noget specielt over Vili.

Hun havde længe vidst, at han havde et godt øje til sin lærer – det havde hun prøvet flere gange før, når drengene begyndte at blive interesseret i piger. Men denne gang var det alligevel anderledes.

- Jeg vidste godt, at han var interesseret i piger. Og jeg vidste også godt, at hans interesse gik i min retning, men jeg ignorerede det, og undgik hans spørgsmål, fortalte Mary i et interview med Barbara Walters i 2004.

Vili havde blandt andet flere gange spurgt sin lærer, om hun kunne finde på at have en affære – og det var allerede inden, han var fyldt 13 år.

Men på trods af Marys forsøg på at se bort fra sin unge elevs interesse, udvikler forholdet sig.

Det blev dog ikke nemt for lærerinden, der pludselig også kunne mærke, at hun følte noget særligt for sin elev.

- Da jeg en aften så ham i øjnene, blev jeg slået helt ud. Jeg kunne mærke noget. Han fortalte mig, at han var forelsket i mig, og jeg sagde til ham, om han kunne holde fast i det i lang lang tid, fortæller hun.

Det kunne Vili dog ikke.

https://imgix.seoghoer.dk/8.00156417.jpg

En aften kysser den på det tidspunkt 13-årige elev sin lærer på munden, og herfra udvikler det sig hurtigt.

- Det startede med et kys, og jeg troede egentlig, at det bare ville blive med det. Men det fortsatte, og vi endte med at dyrke sex, fortalte hun i 2004.

Mary understregede samtidig, at samlejet var meget passioneret, og hun kunne mærke, at det ikke bare var et godt øje, den unge fyr havde til sin 20 år ældre lærerinde.

Det blev starten på et noget atypisk forhold.

De to begyndte regelmæssigt at dyrke sex i smug både på skolen og i Marys hjem.

De mødtes jævnligt efter skole og brugte tid sammen. Flere gange viste de sig endda offentligt sammen, selvom de godt vidste, at det ville se mærkeligt ud.

Til sidst bliver forholdet kompliceret.

Mary Kay bliver gravid med Vilis barn, og i et senere interview fortæller hun, at hun på intet tidspunkt overvejer at få en abort.

Og så sker det værst tænkeligt. Hendes mand, Steve, opdager deres forhold og Marys graviditet. Han finder en række breve, som Marys har skrevet til Vili.

- Hun var gravid, og jeg vidste det. Jeg vidste, det var med drengen. Jeg konfronterede hende, og hun benægtede det. Jeg konfronterede ham, og han bekræftede det, sagde Steve senere i et interview.

På dette tidspunkt forsøger Mary og Vili at holde sig fra hinanden. Det lykkes dog ikke særlig godt for parret. På trods af trusler fra Steve til Vili, bliver parret ved med at ses, og Steve henvender sig til sin familie for at få støtte,

Et af familiemedlemmerne melder det til politiet, og hele sagen rulles ud.

Mary anholdes og sigtes for seksuelt misbrug af et barn. Hun idømmes i første omgang seks måneders fængsel i august 1997, og får samtidig polititilhold mod Vili.

Efter fire måneder i politiets varetægt føder hun parrets første barn – en lille pige.

https://imgix.seoghoer.dk/8.00073224.jpg

Mary Kay løslades i januar 1998.

På trods af polititilholdet bliver hun ved med at ses med Vili, og ikke lang tid efter klapper fælden igen.

Mary og Vili bliver grebet på fersk gerning i en bil, og Mary idømmes 7,5 års fængsel for at overtræde tilholdet.

I mellemtiden er hun blevet gravid igen og hun fødte derfor endnu en datter i fængslet.

De næste syv år tager Vilis mor sig af parrets to børn, og hun besøger regelmæssigt Mary i fængslet, så hun kan se sine døtre.

Steve flytter til Alaska med Marys fire ældste børn, men Mary får stadig besøg af alle sine børn i fængslet.

Under de syv års indespærring, forsøger Mary at holde kontakt til Vili ved at smugle beskeder ud til ham, ligesom hun får andre indsatte til at ringe til ham, eftersom hun ikke selv kan kontakte ham.

Vili får i mellemtiden andre kærester, men alligevel holder følelserne mellem Villy og Mary aldrig op.

Da hun løslades i 2004 som 43-årig, søger Vili, der nu er blevet 21 år, om at få tilholdet ophævet. Herefter går der ikke mange timer, før parret igen taler sammen, og forholdet kan for alvor tage fart.

I marts 2005 giftede parret sig, og nu kunne kærligheden blomstre.

Og det gjorde den. I 12 år levede Vili og Mary som mand og kone med deres to børn, men nu er lykken brast for den lille familie.

Vili har søgt om skilsmisse, og et af tidens mest skandaløse parforhold ser derfor ud til at få en ende.

I galleriet herunder kan du se flere billeder fra sagen og af parret gennem tiden:

Mary Kay Letourneau og Vili Fualaau's forhold gennem tiden

Sponsoreret indhold