Kendte22. oktober 2021

Er hun færdig med Mr. Big? Sarah Jessica Parker kysser med en anden under optagelser

Rygterne svirrer om ”Sex and the City”-efterfølger. Selvom vi må vente til december, kan vi nu konstatere, at det ikke kun er husbonden Mr. Big – spillet af Chris Noth - der modtager Carrie Bradshaws kærlighed i ”And Just Like That…”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fra tid til anden dukker nye billeder op af ”Sex and the City”-stjernerne, der på åben gade er i gang med de sidste optagelser til HBO-serien ”And Just Like That”, der som bekendt følger de populære karakterer (eller i al fald nogle af dem) i deres 50’ere.

Og netop fordi løjerne foregår i New York, så er det svært at skjule plottets forløb helt og aldeles for utålmodige fans og nysgerrige fotografer.

I et nyligt eksempel på dette, ser vi nu den amerikanske hovedrolleindehaver, Sarah Jessica Parker, 56, i et godt gammeldags snav med en mandlig medspiller. Som vel og mærke IKKE er hendes ægtemand, Mr. Big.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/mega798065_001.jpg
 Foto: MEGA

Carrie, har du glemt alt om Big? (Foto: MEGA)

https://imgix.seoghoer.dk/mega798065_007.jpg
 Foto: MEGA

Der er andre end Noth, der får et kys i den kommende "SATC"-efterfølger (Foto: MEGA)

I stedet er dem heldige modtager af smækkysset Jon Tenney, og det får fans til at spekulere yderligere i en bestemt sejlivet teori om ”SATC”-efterfølgeren.

Nemlig den at forholdet og ægteskabet mellem Carrie og Mr. Big forliser, og de to gennemgår en skilsmisse op til eller undervejs i ”And Just Like That…”

Big er i øvrigt den første, som kendere af den populære serie spår til at blive ”killed off”, som det hedder, når figurer bliver skrevet ud af serien.

Det skyldes blandt andet, at en kilde tæt på optagelserne, ifølge Daily Mail, på et tidspunkt har løftet sløret for, at en af karaktererne dør undervejs i den nye serie, som får premiere i december i år.

- Det bliver en ”big death”, har rygterne blandt andet lydt.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega798208_013.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Dog bliver forvirringen kun større af, at Carrie Bradshaw i skikkelse af Sarah Jessica Parker stadig bærer sin vielsesring.

Bliver ”And Just Like That…” mon med utroskab som omdrejningspunkt?

Holdet bag serien er blevet set optage begravelsesscener, og i forbindelse med offentliggørelsen af teasertraileren i slutningen af forrige måned undrede flere sig over scenerne med netop Mr. Big.

Herunder får vi et lille kig ind i den kommende "And Just Like That..." - og her er Big altså tilsyneladende en del af Carries liv. Men kan det være et minde eller et flashback?

Der har ellers været tvetydige meldinger om, hvorvidt den velhavende charmør - i skikkelse af 66-årige Chris Noth - ville vende tilbage.

Vi ved dog at veninderne Charlotte og Miranda gør comeback i efterfølgeren, men at Kim Catralls figur, den bramfri Samantha, er skrevet ud af historien.

Sponsoreret indhold