Rørende video: Engelsk fodboldstjerne kæmper med sorgen efter konens død

Rio Ferdinand og Rebecca Ellison nåede at være gift i seks år, før hun som 34-årig døde af brystkræft

Rio Ferdinand og Rebecca Ellison nåede at være gift i seks år, før hun som 34-årig døde af brystkræft

Foto: All Over Press

Den 2. maj 2015 gik Rio Ferdinands liv i stå. 

Den dag mistede han sin kone gennem 6 år, og hans tre børn mistede deres mor. 

Efter en kort kamp mod brystkræft, måtte Rebecca Ellison give op og forlade denne verden i en alder af kun 34 år. 

Siden har Rio Ferdinand kæmpet en hård kamp. En kamp mod sorgen og en kamp for at støtte sine tre små børn igennem deres sorg. 

Samme år som Rebecca Ellison døde, stoppede Rio Ferdinand sin fodboldkarriere. 

Han har siden 1996 gjort sig bemærket på nogle af de bedste hold i Premier League. Flere gange har han kunnet kalde sig for verdens dyreste forsvarsspiller, og han har brilleret i blandt andet Manchester United og på det engelske fodboldlandshold. 

Privat gik det også godt for Rio Ferdinand i 90'erne. I slutningen af 90'erne mødte han nemlig Rebecca Ellison, og det lykkelige par kunne i 2006 byde deres første barn velkommen til verden. Han lev døbt Lorenz. 

I 2009 blev parrets anden søn, Tate, født, og i 2011 blev den lille familie fuldendt med datteren Tias fødsel. 

I 2014 ændrede alt sig dog for familien. Rebecca Ellison fik konstateret brystkræft, og gennemgik den nødvendige behandling. 

I en kort stund troede familien, at sygdommen var overvundet, men kræften vendte tilbage til Rebeccas krop, og spredte sig denne gang til knoglerne. 

Efter en kort og hård kamp vandt kræften over Rebecca, og Rio Ferdinands liv gik i stå. 

- Jeg har ikke selv overvejet at gøre det, men jeg forstår nu, hvorfor folk begår selvmord, har han tidligere udtalt efter konens død. 

Tirsdag står den nu 38-årige fodboldstjerne frem med sin sorg efter konens død. 

Det sker, når programmet "Being Mom and Dad" sendes på den engelske TV-kanal BBC One. 

Her åbner Rio Ferdinand op om den sorg, der har tynget ham siden 2015, ligesom han åbent fortæller om de udfordringer, han har stået med, nu hvor han både er mor og far for sine tre børn, 

Ikke mindst fortæller fodboldstjernen om bekymringerne i forhold til børnene og deres sorg. 

- Jeg er bekymret for dem alle, men især drengene. Jeg kan ikke få dem til at tale om det, siger han blandt andet. 

I forbindelse med programmet har BBC One lagt en fire minutter lang og rørende trailer ud, som du kan se lige her: 

I programmet ser vi også Rio Ferdinands møde med andre forældre, der står i samme situation som ham selv. Og det hjælper den sorgfyldte enkemand meget at tale med ligesindede. 

Så hvadenten man er stor fodboldfan eller ej, så kan Rio Ferdinand åbenhed og historie sandsynligvis gøre indtryk på alle. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close