Kendte29. juni 2021

Endnu en Michelin-kok laver en burger til McDonald's

Fra i dag kan du få en helt ny burger på menuen i McDonald's i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcd-dk-homestyletokyoteriyaki.jpg
 Foto: McDonald's Danmark

McDonald's Danmark fortsætter succesen med at lade en Michelin-kok udvikle en burger til deres menu.

I det nye år skød Michelin-kokken Paul Cunningham året i gang med den limited edition Homestyle Bearnaise, som senere blev erstattet med Sticky Lemon Chicken.

Og nu overtager kokken Henrik Jyrk så teten: Fra i dag kan hans Homestyle Tokyo Teriyaki købes hos McDonald's.

Jyrk, der blandt andet har svinget potter og pander i den etstjernede The Paul, er inspireret af det asiatiske køkken, og har kreeret en burger, hvor brioche-bolle, iceberg-salat, hvide løg og en oksebøf bliver krydret med teriyakisovs, en sennepsmayo og en coating til de friterede løgringe.

Også privat har Henrik Jyrk en forkærlighed for det asiatiske: Han er nemlig gift med Suriya Sørensen, der sammen med søsteren Saszeline udgjorde duoen S.O.A.P.

- Jeg har rejst meget i Asien og er gift med en malay, så jeg ved om nogen, hvad det asiatiske køkken kan. Det er måske ikke det mest udbredte i Danmark, men jeg tror på, at jo flere der prøver det, jo flere vil blive vilde med det. Min ambition har været at lave en burger, der skiller sig ud på markedet, og så håber jeg, at flere danskere får kendskab til, hvad eksempelvis teriyakisovsen kan. Min ambition har været at give danskerne en smagsoplevelse, som de ikke har fået før, udtaler Henrik Jyrk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Sponsoreret indhold