Kendte22. februar 2023

Endelig forklarer Emily Ratajkowski sit navn: Sådan skal det i virkeligheden udtales

Faktisk findes der to måder at udtale den 31-årige supermodels navn på
Hvis nogen er i tvivl, slår Emily Ratajkowski nu fast en gang for alle, hvordan man udtaler hendes navn.
Hvis nogen er i tvivl, slår Emily Ratajkowski nu fast en gang for alle, hvordan man udtaler hendes navn.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke altid til at regne ud, hvordan kendisnavne udtales, hvis ikke man har hørt det. Og det er da heller ikke mange uger siden, at realitystjerne og makeupmogul Kylie Jenner måtte gøre fans klogere på udtalelsen af sin lille søn Aires navn.

Men også supermodellen Emily Ratajkowski fortæller nu, hvordan hendes efternavn bør siges – og faktisk viser det sig, at der er to udtaler af navnet.

Modellen har altid udtalt sit efternavn Rat-Ah-Cow-Skee, når hun skulle præsentere sig selv. Men i en ny TikTok-video fra luksusbrandet Tory Burch fortæller modellen at hendes efternavn også kan udtales på, som hun selv kalder, ”den polske måde”: Rat-Ah-Kof-Sky.

På den måde forsvinder den bløde ”w”-lyd og erstattes af en hårdt ”v".

Modellen har desuden også tidligere forklaret, at det ”j”, der er i hendes efternavn, i virkeligheden er stumt.

Smed ALT klunset på valentinsdag

Det er dog ikke kun opklaring om udtalelsen af den smukke models navn, der lige nu bliver skrevet om på det store internet.

Noget tyder på, at supermodellen så småt er ved at komme sig oven på skilsmissen fra sin nu eksmand Sebastian Bear-McClard, der i efteråret blev afsløret i utroskab.

Allerede for ganske få uger siden lød rygterne, at Emily Ratajkowski og skuespiller Eric André var et nyt, hot kendispar, efter billeder af de to turtelduer på søndagsdate i New York pludselig begyndte at florere på det store internet.

Og de to fejrede da også valentinsdag på en helt særlig måde – nemlig uden en eneste trevl på kroppen.

Læg mærke til Emily Ratajkowski i spejlet – se billederne nedenfor.

Sponsoreret indhold