Kendte23. januar 2023

Kylie Jenner opklarer endelig mysteriet: Sådan udtaler man sønnens navn

Forvirringen om navnet på Kylie Jenners søn vil ingen ende tage
Fans har længe forsøgt at gætte navnet på Kylie Jenners lille søn. Nu er det udtalen af navnet, der har skabt debat.
Fans har længe forsøgt at gætte navnet på Kylie Jenners lille søn. Nu er det udtalen af navnet, der har skabt debat.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Fans af den 25-årige "Kylie Cosmetics"-grundlægger har i den grad måtte væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, hvad hendes lille søn, som kom til verden i februar sidste, skulle hedde.

I første omgang lød meldingen på, at det lille vidunder havde fået navnet Wolf – noget, Jenner-søsteren ret hurtigt fortrød:

– I øvrigt så hedder vores søn ikke Wolf længere. Vi følte ikke, at navnet passede til ham og ville lige dele det med jer, fordi vi bliver ved med at se navnet rundt omkring, skrev Kylie Jenner i en story på sin Instagram-profil kort tid efter fødslen.

Men i weekenden afslørede hun endelig sønnens nye navn: Aire.

Kylie Jenner med sønnen, Aire.
Kylie Jenner med sønnen, Aire.
 Foto: Instagram/KylieJenner

Og hurtigt skabte navnet debat på det store internet. Flere påpegede nemlig, at navnet på arabisk betyder “min penis” – mens det dog også kan betyde “Guds løve”.

Det er bare, som om navnesnakken nu fortsætter. For folk er umiddelbart også i tvivl om, hvordan navnet på hendes nu 11 måneder gamle søn udtales.

– Det udtales “Air”, opklarer “The Kardashians”-stjernen i et opslag på Instagram, som en fanprofil af hende står bag.

Kylie Jenner deler sønnen med den amerikanske rapper Travis Scott. Sammen har de også datteren Stormi på snart fem år.

Sponsoreret indhold