Kendte19. oktober 2021

Efter svømme-shitstorm: Det er unødvendigt

Jeanette Ottesen lægger ikke skjul på noget i sin nye biografi "Fri" - men allerede dage inden dens udgivelse er hun landet i en massiv shitstorm. Nu taler svømmedirektør Merete Riisager ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210813_gko2574.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Det er Dansk Svømmeunion og trænernes ansvar, at der tidligere har eksisteret en barsk tone blandt de danske topsvømmere.

Det understreger unionens direktør, Merete Riisager, over for B.T.

Det sker, efter at Jeanette Ottesen i sin selvbiografi beskriver, hvordan hendes tidligere landsholdskollega Lotte Friis blev mobbet af flere af topsvømmerne - inklusiv Ottesen selv.

Riisager kalder det "unødvendigt at hæbge svømmekammerater ud".

- Alle, der svømmede i perioden 2003-2013, har været en del af et miljø, der var hårdt at være i for en del svømmere. Men det, der skete dengang, var trænernes og unionens ansvar - ikke svømmernes, siger Riisager i et skriftligt svar til B.T.

Ikke okay

Lotte riis kritiserede også selv mandag Ottesen på sin Instagram-profil, for at i detaljer at beskrive om mobningen. Hun mener blandt andet, at hun selv burde have haft lov til at fortælle historien.

- Jeanette har ved sit behov for at fortælle det, hun opfatter som den fulde historie, sørget for, at mine fremtidige børn, kollegaer og alle andre for evigt kan læse historien om "mobbeofferet" Lotte Friis. Det synes jeg ikke er OK, skrev hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under opslaget

Mod mobning

I forbindelse med bogen har det været fremme, at Jeanette Ottesen har været ambassadør i en kampagne mod mobning kaldet "Alle for en", som Undervisningsministeriet stod bag, og hvor organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet var med i samarbejdet.

De tre organisationer skriver i en fælles udtalelse, at Jeanette Ottesen ikke er ambassadør for nogen af dem, og at kampagnen er afsluttet.

I 2019 sendte DR dokumentaren "Svømmestjerner - Under overfladen", der afslørede træningsmetoderne på Nationalt Træningscenter (NTC) fra 2003 til 2012. Her fortalte flere danske svømmeprofiler om kritisable forhold med offentlige vejninger og nedladende bemærkninger.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/svoemmepiger.jpg
 (Foto: Henrik Adamsen)

(Foto: Henrik Adamsen)

Den blev efterfulgt af flere udskiftninger på træner- og lederposter i Dansk Svømmeunion.

Merete Riisager tiltrådte som direktør i unionen i starten af 2021.

Sponsoreret indhold